Gravid – Uge 27

Gravid uge 27Gravid uge 27 – i næste uge påbegynder du 3. trimester. Denne sidste del af graviditeten byder på en smuk og stor mave, måske lidt øget træthed og så kan du for alvor se frem til, at din baby kommer til verden.

Omkring denne uge eller den næste vil din baby ramme 1 kilo i vægt, så det er tydeligt, at din baby skal tages rigtig meget på i det sidste trimester.

Men nu, hvor de fleste ting på din baby er udviklet, kan fokus også komme til at ligge på vægtøgningen hos barnet.

 

 
 

Din baby i uge 27

Din dejlige baby er nu ca. 36,5 cm fra top til tå, og vejer ca. 875 g, men han eller hun tager over 20 g. på hver eneste dag.

Øjenlågene kan nu åbne sig helt, og din baby er i stand til at blinke.

Øjenvipperne er fuldt udviklede, og klar til at beskytte din babys øjne efter fødslen.

Selvom det stadig ikke muligt at fokusere på noget specifikt, så vil din baby begynde at reagere på lys fra omkring denne uge.

På scanninger kan du være heldig at fange din baby sutte på sin tommelfinger. Dette er helt normalt og hjælper med at styrke blandt andet kæbemusklerne.

Smagsløgene er desuden fuldt udviklede, så hvis du gerne vil have at din baby kan lide diverse forskellige smage, efter fødslen, så er det nu, du skal til at spise ekstra varieret.

Endelig menes det, at babyer begynder at drømme omkring dette tidspunkt, men desværre er det jo ikke muligt at vide, hvad de drømmer om.

 

 
 

Din krop – gravid uge 27

Selvom du sikkert vil få nogle gevaldige spark og slag indefra i denne periode, så vil du sikkert sætte pris på dem, da det altid er dejligt at mærke, at din baby lever i bedste velgående.

Følelsesmæssigt vil nogle af hormonerne måske begynde at tage af, således at du ikke er lige så udsat for humørsvingninger.

Det lyder ikke dårligt, vel?

Størrelsesmæssigt vil du fortsætte med at tage ca. 0,5 kilo på om ugen, men herfra vil en større og større del af denne vægt gå direkte til din baby.

Læs også hvad der sker i:

Gravid – Uge 27
3 (60%) 5 Stemmer