Gravid – Uge 37

Graviditet uge 37Gravid uge 37 – Tillykke, du er nu nået langt i din graviditet, og du har hermed officielt båret dit barn til termin.

Fra nu af kan fødslen teknisk set gå i gang når som helst.

Det er dog ikke det samme, som at udviklingen hos din baby og i din krop holder op. Se nedenfor i vores artikel Gravid uge 37, hvad der sker i denne spændende uge.

 

 
 

Din baby i uge 37

Din dejlige baby måler nu i gennemsnit 34 cm fra isse til ende, også kaldet CRL = crown-rump-length, og vejer i gennemsnit 2,95 kg.

Udviklingsmæssigt er din baby klar til at komme ud. Han eller hun kan altså blive født når som helst, og være fuldt udviklet, og klar til at møde verden.

Hvis du får lavet en 3D scanning, vil din baby ligne en helt almindelig nyfødt, og alt i alt betyder dette, at hvis du går i fødsel, vil der ikke blive gjort forsøg på at stoppe veerne.

Hvis din baby på nuværende tidspunkt ikke ligger med hovedet nedad, kan din jordemoder potentielt foreslå, at det forsøges med en ekstern drejning, hvor babyen forsøges vendt ved langsomt at skubbe på din mave.

Metoden har en succesrate på omkring 50-70%, så du skal overveje, om det er noget, du ønsker at forsøge.

Endelig vil din babys immunforsvar også begynde at udvikle sig mere og mere. Hvor din baby før var afhængig af dit immunforsvar, udvikler han/hun nu sit eget. Dette sker både i de sidste uger af graviditeten, men også mens du ammer, efter du har født.

 

 
 

Din krop – gravid uge 37

Du kan på nuværende tidspunkt begynde at opleve ‘trænings veer, der kaldes plukveer og er også kendt som Braxton Hicks veer.

Dette sker, når din livmoder strammes i ca. 30 sekunder, for efterfølgende at slappe af igen.

Det siges, at disse veer ikke er specielt smertefulde, så det er ikke noget at være alt for nervøs over.

Nogle kvinder oplever, at deres drømme ændrer sig i denne periode. At de begynder at drømme mere, og at drømmene er mere livlige, end de plejer at være. Det er dog ikke noget, der er forskningsmæssigt belæg for, men det er da dejligt, hvis det sker for dig.

Da du er ved at komme tæt på fødslen, kan du også forberede dig på, at du måske begynder at føle dig mere spændt og nervøs. Husk at dette er helt normalt, og at du måske kan mindske nervøsiteten ved at forberede dig ekstra på, hvordan fødslen bliver.

Du er ved at være så tæt på at møde din lille guldklump for første gang. Nyd denne fantastiske tid til fulde.

Læs også hvad der sker i:

Gravid – Uge 37
4 (80%) 3 Stemmer