Gravid – Uge 7

Gravid uge 7Gravid uge 7 – du er nu halvvejs igennem 1. trimester.

Din baby udvikler sig med lynets hast, og det kan din krop godt mærke. En del symptomer kan tage til i denne uge.

Men hvis du holde fokus på hvor fantastisk en udvikling din baby er inde i er det måske ikke helt så svært at holde symptomerne ud.

 

 
 

Din baby i uge 7

Din baby er nu ca. 1 cm lang – og har hænder og fødder!

Arme og ben er blevet længere, og det der senere bliver til færdigudviklede hænder og fødder kan nu ses. De ligner mest plader, men vi lover, at det bliver til hænder og fødder senere.

Din baby har teknisk set stadig en hale, men den kommer til at forsvinde om et par uger, og derfra ligner din baby mere og mere et menneske.

Hjertet har nu delt sig til at have højre og venstre hjertekammer, og både bugspytkirtlen og blindtarmen er dannet.

Lever, nyrer, lunger, tarme og indvendige sex organer er alle tæt på at være færdigudviklede.

Din baby nærmer sig kort sagt mere og mere at være en rigtig baby.

Sidst – men absolut ikke mindst – starter udviklingen af følesansen i denne uge. Først er det kun læberme, der kan mærke noget, men snart følger andre steder i hovedet med. Og fra uge 9 kan din baby også mærke med hænderne.

 

 
 

Din krops udvikling – gravid uge 7

Presset på din blære øges fra nu af og igennem hele graviditeten. Jo større livmoderen bliver, des større bliver presset på din blære, og des oftere skal du tisse.

Der er ikke rigtig noget at gøre ved det, andet end at tænke på at det er det hele værd om godt 7 måneder.

De ømme bryster og trætheden kan også godt tage til i denne uge.

Morgenkvalme samt et ændret billede af hvad du har lyst til – og især hvad du ikke har lyst til – at spise, kan gøre måltiderne til lidt af en prøvelse.

Det er dog vigtigt for dit barn, at du får noget næring, så prøv at finde de ting, der ikke giver dig kvalme, og læs eventuelt også hvad du generelt kan gøre for at mindske kvalmen.

For de fleste stopper morgenkvalmen efter 1. trimester – så hæng i – det snart ovre.

 

Læs også:

Gravid – Uge 7
3.25 (65%) 12 Stemmer