Graviditet og skadelige stoffer – Dét bør du vide

Graviditet og skadelige stoffer - Dét bør du videVi har før skrevet om kemikalier og graviditet og anbefalet, at du passer på, hvilke stoffer du kommer i nærheden af, mens du er gravid.

Mange af de produkter, vi bruger til daglig, indeholder kemiske stoffer, der kan være skadelige for os selv og/eller vores ufødte børn i højere koncentrationer eller ved hyppig brug.

Men er det nu også så slemt? Det kan være fristende at trække lidt på skuldrene – hvis stofferne nu er så skadelige, hvordan kan det så være tilladt at brug dem?

Derfor har bl.a. DR2 undersøgt, om vi kan måle forskel. Det ser vi på her.

 

 
 

Graviditet og skadelige stoffer – kan vi måle det?

Kemikalier findes både i madvarer – f.eks. rester af pesticider i frugt og grønt – og f.eks. i emballage.

Vi støder på phthalater i produkter af blødgjort plast, som f.eks. plasticposer og engangshandsker.

Der er kemikalier i vores hudplejeprodukter, sæbe, shampoo og vaskemidler.

Selv i luften og i drikkevandet kan der være kemikalier.

Så det er naturlig, hvis nogle mennesker er lidt skeptiske over for, om de nu også er så skadelige alligevel.

Men DR2 undersøgte blod og urin fra to kvinder med meget forskellige indkøbsvaner.

Den ene køber kun miljømærkede og økologiske varer, mens den anden fortrinsvis kigger på prisen og typisk køber det, der er billigst.

Det viste sig, at sidstnævnte kvinde havde færre skadelige stoffer, og i mindre koncentration, i blodet end førstnævnte kvinde.

Kvinden med de højere koncentrationer havde også forhøjet kviksløv-niveau i forhold til den anden, og da man målte hendes barns kviksølv-niveau efter fødslen, var det også højere end den anden kvindes barns.

Med andre ord: Kemikalierne går i blodet og passerer dermed til det ufødte barn.

 

 
 

Graviditet og skadelige stoffer – hvad kan vi så gøre?

Hvis du vil sørge for, at dit ufødte barn bliver udsat for så få skadelige stoffer som muligt, er der flere ting, du kan gøre.

Dels advarer forskerne mere og mere om kviksølvholdige fisk. Kviksølv kan nemlig skade hjernens udvikling.

Pas på med tun og andre store rovfisk – de ligger højt i fødekæden og indeholder derfor kviksølv fra alle de andre fisk, de spiser.

Fødevaredirektoratet anbefaler, at du kun spiser 100 gram om ugen af store rovfisk – både mens du prøver at blive gravid og under graviditeten.

Den anbefaling gælder f.eks. store tun, altså tunbøffer. Derimod er dåsetun typisk lavet af små tun, der har markant lavere kviksølvindhold, og derfor kan du roligt spise dåsetun.

Derudover kan du kigge efter produkters miljømærkning, når du handler.

Økologiske (Ø-mærkede) produkter er frembragt uden brug af pesticider og lignende, og de må kun tilsættes omkring 1/10 af de tilsætningsstoffer, der bruges i ikke-økologiske madvarer.

Svanemærkede produkter skal overholde en række kriterier, der vedrører produkternes miljøpåvirkning fra råvare til affald.

EU Blomsten minder om Svanemærket og gælder for varer i EU.

Oeko-Tex er et sundhedsmærke for tøj, der garanterer at tøjet ikke indeholder sundhedsskadelige stoffer.

Langt de fleste husholdningsprodukter fås i en kemikaliefri eller kemikalie-reduceret udgave. De koster typisk lidt mere end standardprodukterne.

Det samme gælder økologiske produkter – de er typisk dyrere end ikke-økologiske produkter.

Men dit barns sundhed er vel det værd?

Giv din vurdering