Hold styr på din cyklus på din iPhone

Hold styr på din cyklus på din iPhoneHvis du er den lykkelige ejer af en iPhone, kan du nu for den beskedne pris af mellem Gratis og 59 kroner få et lille smart program, kaldet en »app«, der hjælper dig til at holde styr på hvornår du nemmest bliver gravid.

Alle de små programmer kan det mest fundamentale, såsom at beregne din næste menstruation og vise hvornår du er frugtbar og ikke frugtbar. De er alle meget lette at bruge og mange af dem har et væld af smarte funktioner, der vil lette dit liv som kvinder (og som mand) yderligere, se blot her…

Du kan bruge disse apps til at vide hvornår sandsynligheden er størst, hvis du gerne vil være gravid, og hvornår du skal passe på, hvis ikke du vil være det. Desuden har nogle af dem nedtælling til næste menstruation og mulighed for markering af dage med samleje, så du senere kan vide præcist hvornår befrugtningen skete.

Andre er lidt mere avancerede så du f.eks. kan se hvornår du kan forvente både ægløsning og menstruation i op til et år frem i tiden, ligesom du kan indtaste noter og datoer for læge- og jordemoderbesøg og sende informationerne som email. Desuden kan mange af dem også beregne den mest sandsynlige dato for fødslen når heldet er med jer.

Det følgende er ikke ment som en sammenligning eller en test. Det er kun ment som en liste over de muligheder, der er netop nu. Det bedste ved disse apps er at du altid har dem med dig i din iPhone.

For at finde disse apps, gå ind i »App Store« på din iPhone og søg på »Menstrual« så får du en liste med følgende apps. Du kan også studere udvalget på iTunes.dk. Derefter er det op til dig hvilken af dem du vil bruge…

Free Menstrual Cycles (gratis)

Petals (12,-)

Period Tracker (12,-)

Fem Days (42,-)

WcalFree (gratis)

The Wheel RE (6,-)

iMensies (12,-)

Woman Calender (59,-)

iWoman (30,-)

Ovulation Calendar (30,-)

I’m Pregnant (18,-)

Perfect OB Wheel (12,-)

The Wheel (12,-)

Love Forecast (12,-)

DueDateCalc (24,-)

wCal (12,-)

The Wheel (18,-)

Aunt Flo (12,-)

Periodic Red (6,-)

…Og så er der også denne lidt frække app til mændene…

I’m A Man (12,-)
Denne app er KUN FOR MÆND! Den holder styr på alle dine »veninders« cyklus, så du ved hvornår du skal passe på! Derfor kan den selvfølgelig også bruges til at vide hvornår du kan forvente uvejr fra din faste partner (PMS-alarm). »I’m A Man« kan holde styr på et ubegrænset antal veninder så det er bare om at komme igang. Og denne slags yderst følsomme data er selvfølgelig passwordbeskyttet så kun DU kan se dem, og hvis din kone insisterer på at se hvad du har stående, kan du lave et separat password for hver veninde, så hun kun ser sin egen profil. Hvad siger du så?

Hvad mener du? Bruger du allerede en papirkalender eller måske endda en elektronisk kalender til dette formål? Lyder dette som noget du ville kunne bruge til noget? Skriv en kommentar…

Giv din vurdering