Hovedpinepiller og graviditet

Hovedpinepiller og graviditetLæs om hovedpinepiller og graviditet her i vores artikel.

Du er, hvad du spiser. Det hører vi jo ofte, og der er selvfølgelig noget om snakken. Så vi spiser vores grøntsager og prøver at undgå for mange tilsætningsstoffer og transfedtsyrer.

Men særligt, når vi er gravide, passer vi på, hvad vi putter i munden. For tænk hvis det skadede barnet!

Højt på ”bekymringslisten” er medicin, for hvilken virkning har det på mit barn, hvis jeg tager piller af den ene eller anden slags?

Hvad for eksempel med hovedpinepiller og graviditet?

Det kigger vi på her.

 

 
 

Hvad siger forskerne om hovedpinepiller og graviditet?

Sidste år blev resultaterne af en stor norsk undersøgelse offentliggjort, er havde undersøgt 5.000 gravide og deres forbrug af hovedpinepiller.

Forskerne konkluderede, at børn, hvis mødre spiste smertestillende piller med paracetamol i mere end 28 dage under graviditeten, havde motoriske og adfærdsmæssige problemer.

Danske forskere mente derudover at kunne påvise, at børn af mødre, der indtog paracetamol under graviditeten, havde 29% højere risiko for at lide af ADHD.

Da hovedpinepiller med paracetamol er endog særdeles almindelige – tænk Panodil, Pamol og Pinex, skyndte EU’s bivirkningskomité sig at studere undersøgelserne.

Og EU har nu konkluderet, at ingen af de pågældende undersøgelser påvirker nogen øget risiko for børnene som resultat af moderens brug af paracetamol.

De mener nemlig, at kvinder, der tager fhv. meget paracetamol, også kan have andre karakteristika, der kunne give de pågældende adfærdsmæssige og motoriske problemer. Og de forhold afdækkede forskerne ikke.

Så EU mener ikke, det er bevist, at paracetamol skader barnet, og den holdning har man også i f.eks. USA, hvor f.eks. Tylenol anses som ufarlig.

Til gengæld er der igen tale om en storm i et glas vand når diverse medier udråber Paracetamol til at være skyld i både det ene og det andet.

Så hvis du lider af slem hovedpine, så tag en Panodil. Bare lad være med at tage mange, ofte – så sker der såmænd ikke noget ved det.

Til gengæld bør du undgå Aspirin, specielt i de sidste uger af graviditeten, fordi det fortynder blodet.

 

 
 

Er der alternativer til hovedpinepiller og graviditet?

Hvis du alligevel helst ikke vil tage piller, så er der en række alternativer.

Hovedpine handler ofte om spændinger, så hvis du kan slappe helt af, vil du minimere eller helt komme af med smerten.

Prøv massage, afslapning, meditation – hvad der nu passer dig bedste. Hvis du har dyrket yoga før graviditeten, kan en yogatime også gøre undere.

Du kan evt. lægge en ispose bag nakken og slappe af i 20 minutter.

Pas på, at dit blodsukker ikke falder for meget – det er en hyppig årsag til, at gravide får hovedpine. Så spis regelmæssigt og hav nogle kiks eller nødder ved hånden.

frisk luft. Et indendørsklima kan både byde på tør luft, allergener og indelukket luft uden cirkulation, og en rask udendørs gåtur – eller bare et åbent vindue – virker også mod hovedpine.

Lys og lyd kan også være noget, der giver hovedpine. Så pas på, belysningen og støjniveauet omkring dig ikke generer dig. Tag en pause, hvis du ikke helt kan slippe væk.

Og endelig: Pas på din holdning. Ret dig op (så meget maven nu tillader det) og stræk kroppen ud engang imellem.

Hovedpinepiller og graviditet
2.5 (50%) 6 Stemmer