Kan jeg have hund og baby samtidig?

Kan jeg have hund og baby samtidig?Alle der har hund ved, hvor jaloux sådan et kræ kan blive.

Hvad enten du har bragt en ny kæreste eller et andet kæledyr ind i jeres lille kreds, er det oftest ikke uden surmuleri og måske endda ligefrem oprør.

Så hvad gør du, hvis du har hund, og du er gravid?

Hvordan forbereder du din hund på jeres baby?

Vi ser på forholdet mellem hund og baby her.

 

 
 

Hvordan ser min hund på vores baby?

De fleste mennesker, der ikke har børn i hjemmet behandler deres hund mere som et barn end en hund.

Jeres hund er derfor ikke alene vant til at være ene om jeres kærlighed – den er måske også vant til at være det altoverskyggende centrum i jeres hverdag.

Når I så bringer et andet væsen ind i familien, uanset om det er dyr eller menneske, kan jeres hund føle sig tilsidesat.

En hund reagerer som et barn i den situation, med sorg, jalousi og måske endda vrede.

Det er ikke fordi der er noget galt med jeres hund – det er en naturlig reaktion, når den føler, at den pludselig ikke er helt så vigtig i jeres liv.

Men der er masser af familier, der har både hund og børn, så hvordan har de gjort det?

Her er nogle gode råd til, hvordan du kan forberede din hund på den kommende baby.

 

 
 

Hvordan kan vi forberede vores hund på vores baby?

1. Meld jeres hund til lydighedstræning.
Det kan godt være, I indtil nu har syntes, det er kært, når jeres hund bliver legesyg og lidt vild, men det er ikke så godt, når I har en baby.

Det er vigtigt, at I kan styre jeres hund, så den ikke bliver til fare for jeres barn.

2. Introducer jeres hund for børn allerede nu
Hvis I har venner med små børn, er det en god ide at invitere dem over, så jeres hund vænner sig til børn på forhånd.

3. Væn hunden til at sove alene
Hvis I indtil nu har ladet hunden sove i jeres soveværelse, og I ikke planlægger at gøre det, når barnet er født, så væn hunden til at sove et andet sted allerede nu.

Lav eventuelt et hjørne eller et rum, der er hundens helt alene, hvor jeres baby ikke får adgang til den tid, så hunden føler, den har sin egen plads.

4. Giv hunden mad et sted, hvor barnet ikke vil kunne komme til
Flyt hundens fodersted et sted hen, hvor jeres barn ikke vil kunne kravle hen, når den tid kommer. Intet kan gøre en hund så aggressiv, som når nogen tager dens mad – og småbørn putter som bekendt alt i munden.

5. Få jeres hund tjekket af dyrlægen
Det er selvfølgelig vigtigt at sørge for, at jeres hund ikke har lopper, orm, osv. Så få dyrlægen til at tjekke den, inden I bringer barnet ind i hjemmet.

6. Væn jeres hund til barnets duft
Inden du kommer hjem fra hospitalet, så tag et stykke stof og gnid jeres babys duft ind i det, og lad så jeres hund snuse til det, inden du kommer hjem.

Når du kommer hjem med barnet, så lad hunden snuse til barnet og giv den derefter en lækkerbisken, mens du kæler for den.

7. Vis jeres hund, at den stadig er en elsket del af familien
Det er naturligt, at jeres lille ny baby hurtigt bliver jeres et og alt, men glem ikke at inkludere jeres hund i det hele.

Gå tur med hund og baby, lad hunden være i barneværelset, mens du skifter babyen, osv.

Hund og baby kan sagtens være en god kombination.

Vi er mange, der har haft hund som børn, og så længe I introducerer jeres baby på den rette måde, er der ingen grund til, at de ikke skulle blive fine venner.

Held og lykke med det.

Giv din vurdering