Hvad er forkert fosterstilling?

Fosterstillinger

Forkert fosterstilling kaldes også forkert fosterpræsentation, og det betyder, at barnet ikke er placeret rigtigt i livmoderen.

Hvordan barnet ligger i livmoderen er væsentligt for hvordan barnet kan fødes ud igennem bækkenet og skeden.

Ligger barnet forkert, kan det have svært ved at komme ned i bækkenet.

 

 
 

Hvilke former for forkert fosterstilling er der?

Underkropsstilling/sædestilling. Dette er hvis barnet ligger med enden eller fødderne nedad. Barnet kan under fødslen risikere at sidde fast med hovedet i bækkenet.

Stjernekiggerstilling. Hvis hovedet ligger forkert i bækkenet, med ansigtet vendt opad mod moderens mave. Det gør at barnet kan have svært ved at bøje hoved og nakke, og derved have svært ved at følge formen af fødselskanalen.

Skulderstilling. Når barnet ligger skævt, så skulderen støder mod bækkenet, vil det være umuligt for barnet at passere ned i bækkenet.

Tværleje. Er når baby ligger på tværs inde i maven og ikke vil kunne vende sig og komme ned i bækkenet.

 

 
 

Hvad sker der, hvis barnet ikke kan komme ned i bækkenet?

Hvis dit barn ligger i en af disse forkerte stillinger, bliver det opdaget, når du er til jordemoder-check. De fleste kvinder får tilbudt et forsøg på at foretage en udvendig vending af barnet, hvis jordemoder og fødselslæge mener det er fordelagtigt. Vending foretages typisk først efter i eller efter uge 37, da mange babyer vender sig af sig selv, i slutningen af graviditeten.

Hvis barnet ikke kan vendes, og der ikke er fremgang i forhold til at det kan bevæge sig ned i fødselskanalen, så skal barnet fødes ved kejsersnit.

 

Gæsteindlæg af Rikke Korshøj Theill, forfatter til Bogen om Kejsersnit

Giv din vurdering