Hvor mange fortrydelsespiller må jeg tage?

Hvor mange fortrydelsespiller må jeg tage?Anbefalingerne på dette punkt er ret klare.

Du bør kun tage 1 fortrydelsespille pr. cyklus.

Dette er, fordi fortrydelsespiller er fyldt med hormoner, og det er generelt ikke godt for dig at få alt for mange ekstra hormoner ind i din krop.

Derfor er det også klart, at fortrydelsespiller kun skal anvendes i nødstilfælde.

De skal på ingen måde anvendes som den almindelige form for prævention i dit seksuelle liv.

 

 
 

Hvad sker der, hvis jeg tager 2 i samme cyklus

Indlægssedlerne for nogle af de mest almindelige fortrydelsespiller angiver, at hvis du tager mere end 1 pille pr. cyklus, kan det medføre alvorlige blødningsforstyrrelser.

Kigger du på nettet vil du opdage, at der er mange, der beskriver, at de har været nødt til at tage 2 fortrydelsespiller i samme cyklus, da kondomet eks. sprang to gange.

De beskriver næsten alle sammen, at det har medført forstyrrelser i deres menstruation.

Det kan være:

  • Tidligere menstruation
  • Længere menstruation
  • Smerter
  • Forskudt menstruation
  • Uregelmæssig menstruation i flere måneder
  • Bumser

 

Der er således ingen tvivl om, at det er en rigtig dårlig ide at sætte din lid til, at du altid kan tage en fortrydelsespille, hvis uheldet er ude, da det virkelig forstyrrer din hormonelle balance.

Sørg for at beskytte dig ordentligt og undgå så vidt som muligt at placere dig i en situation, hvor du er nødt til at tage en fortrydelsespille.

Hvis du er i tvivl om noget, anbefaler vi dig altid at kontakte din læge.

Læs også:

Giv din vurdering