Hvordan begynder baby at trække vejret?

Hvordan begynder baby at trække vejret?I ni måneder ligger han eller hun inde i din mave, omgivet af væske.

Under graviditeten får din baby ilt fra dit blod gennem moderkagen og udskiller kultveilte på samme måde.

Hvordan ved babyen så, at tiden er kommet til at trække vejret normalt?

Hvad er det, der sker, i det øjeblik barnet fødes og begynder at trække vejret?

I denne artikel ser vi på, hvordan din baby begynder at trække vejret.

 

 
 

Hvilke mekanismer gør, at baby begynder at trække vejret?

Det øjeblik, dit barn fødes, og navlestrengen klippes over, skal det bruge sine lunger til at trække vejret med for første gang.

Inden fødslen er lungerne fyldt med omkring 80-100 ml fostervæske.

Den skal selvfølgelig ud af lungerne for, at din baby kan trække vejret. Det sker på flere måder.

Dels presser dine presseveer og turen gennem fødselskanalen noget af væsken ud, fordi der udøves tryk på babyens brystkasse.

Dels sætter fødslen gang i produktionen af et kemikalie, der hedder catecholamin. Det får lungerne til at absorbere væske.

Og endelig udvider dit barns brystkasse sig, det øjeblik han eller hun kommer fri af dig, og det får barnet til at trække luft ind, hvilket fortrænger den sidste væske.

Så det er et komplekst samspil af faktorer, der spiller ind.

 

 
 

Hvad så med kejsersnit – hvordan begynder baby at trække vejret der?

Men hvis veerne og selve turen gennem fødselskanalen er så vigtige, hvad så med børn, der fødes ved kejsersnit?

Ja, de begynder også at trække vejret selv efter fødslen.

Man plejede at tro, at det udelukkende skete, fordi jordemoderen satte en klampe på navlestrengen. Når det sker, stopper ilttilførslen, hvilket får barnet til at gispe efter luft.

Og det fortrænger som bekendt fostervæske fra lungerne.

Men faktisk begynder de fleste børn, der fødes ved kejsersnit, at trække vejret, inden navlestrengen klampes.

Forskere har lavet dyreforsøg, der tyder på, at det, at babyens næse udsættes for luft (i modsætning til væske), er nok til at starte vejrtrækningen.

Og temperaturforskellen – fra varm livmoder til den køligere luft i lokalet – menes også at udløse vejrtrækningsrefleksen.

De sidste fire måneder af graviditeten producerer barnets lunger et overfladeaktivt stof, der forbereder lungerne på at uddrive vand og optage ilt.

Især for de børn, der fødes inden terminen, holder lægen derfor øje med, at barnet trækker vejret normalt, og at der ikke er vand tilbage i lungerne.

Og så en sidste fascinerende historie om dette fænomen:

Inden fødslen er der et hul mellem barnets venstre og højre hjertehalvdel. Det sikrer, at lungerne ikke involveres i omdannelsen af ilt til kultveilte.

Hos voksne fungerer det på den måde, at højre hjertehalvdel sender blod ud til lungerne for at få det iltet, og så føres det via venstre hjertehalvdel, der pumper det iltede blod rundt i kroppen.

Så når barnets lunger fyldes med luft for første gang, er det vigtigt, at hullet mellem de to hjertehalvdele lukkes.

Og det sker automatisk, med en envejs-flap af væv, der lukker hullet.

Derefter fungerer dit barns organisme fuldstændigt som din.

Giv din vurdering