Iltmangel under fødslen

Iltmangel under fødslenNår du er i fødsel, er det ikke kun dig, der udsættes for hårdt arbejde og en voldsom kraftanstrengelse, det gør din baby også.

Nogle babyer bliver stressede under fødslen, fordi alt ikke går helt efter planen, f.eks kan barnet få navlestrengen snoet om halsen, eller moderkagen har løsnet sig, og det skaber iltmangel hos babyen, der kan være farlig for barnets udvikling.

Iltmangel kaldes også asfyksi.

 

 
 

Årsager til iltmangel under fødslen

  • For lidt ilt i morens blod
  • Moderkageløsning
  • Langtrukken fødsel
  • Navlestrengsnedfald
  • Navlestreng i klemme
  • For højt eller for lavt blodtryk hos mor
  • Problemer med babys luftveje

 

 
 

Kan det skade mit barn?

Iltmangel hos børn under fødselen forekommer i 4 ud af 1000 fødsler.

Skaden på barnet er afhængig af hvor længe det er uden ilt, og hvor lidt ilt der kommer til cellerne hos barnet. Baby der er udsat for mild eller moderat iltmangel, har stor chance for at  komme sig fuldt ud, mens børn, der har været uden ilt igennen længere tid kan få permanente skader så som hjerneskade og skader på indre organer.

 

 
 

Hvordan undgår jeg iltmangel hos mit barn?

Personalet på fødegangen holder øje med helt bestemte ting, når du er i fødsel.  Der kan være flere tegn på, at dit barn ikke har det godt.

Grønt fostervand og dyk i hjertelyden kan blandt andet være tegn på, at dit barn er stresset.  Når du er i fødsel, og kommer ind på fødestuen, vil personalet på stuen lægge en CTG-strimmel om din mave. Strimmelen måler både dine veer, men også dit barns hjertelyd.

Hvis baby oplever iltmangel, f.eks ved navlestrengsnedfald, eller hvis navlestrengen strammer om halsen på den, vil hjetelyden falde drastisk.

Fødselslægen og jordemoderen vil vurdere om der skal flere undersøgelser til, for at bestemme om barnet lider af iltmangel. Det er almindeligt, at personalet sætter en elektrode på babys hoved. Det kaldes en caput-elektrode. Elektroden føres op i skeden, og trykkes på barnets hoved. Den kan sidde på hovedet igennem hele fødslen, så barnet kan overvåges.

Fra elektroden kan personalet mere indgående måle barnets helbredsmæssige tilstand. Hvis fødselslægen vurderer, at barnet lider af iltmangel, vil du blive indstillet til et akut kejsersnit.

 

 
 

Iltmangel, der opdages efter fødslen

Opdages iltmanglen først efter fødslen, vil barnet kunne vise følgende tegn:

  • Svag vejrtrækning
  • Lavt blodtryk
  • Bleg hudfarve
  • Barnet kan få anfald

Børn, der har været udsat for iltmangel vil få hjælp til at trække vejret, indtil de kan klare det selv. Nogle gange skal barnet have behandling i form af medicin, for at komme sig over iltmanglen.

 

Gæsteindlæg af Rikke Korshøj Theill, forfatter til Bogen om Kejsersnit

Giv din vurdering