Kan jeg blive gravid uden for ægløsningen?

Ægløsning
Hej! Jeg stoppede med p-piller i slutningen af juni måned, da vi gerne vil have et barn. Der er ikke sket noget endnu, så jeg vil gerne spørge om der er noget man kan gøre for at hjælpe det på vej? Kan jeg blive gravid uden for ægløsningen?

Vi har jævnligt sex og også på de dage hvor jeg har ægløsning. Kan man blive gravid uden for ægløsningsperioden? Eller er det kun de to-tre dage det kan lade sig gøre? Jeg håber at du kan hjælpe mig.

Hilsen RJ.

 

 
 

Svar:  Kan jeg blive gravid uden for ægløsningen?

Hej RJ.

Nej. Du kan ikke blive gravid uden for din ægløsning. Det er ikke sikkert at din ægløsning falder på samme tid i hver cyklus, men du kan kun blive gravid, når der er et æg at befrugte.

Husk dog at sædceller kan leve inden i dig i op til 7 dage. Så hvis du har sex ingen for 7 dage før din ægløsning, kan du gode være blevet gravid af dét samleje. Men der skal altså komme et æg, før sædcellerne har noget at befrugte.

Du skriver, at du er stoppet med p-piller i juni måned, hvilket endnu ikke vil anses hos lægen som værende særlig lang tid siden, du er begyndt at prøve på at blive gravid. Med andre ord, vil du endnu ikke blive tilbudt fertilitetsbehandling, da der oftest skal gå minimum et år, hvor man virkelig har forsøgt, før at lægen normalvis tilbyder denne løsning.

Om der er gode råd, for at hjælpe det på vej? Der er faktisk ikke noget medicin eller andre graviditetsfremmende midler – andet end at du skal sørge for at din krop har det godt og er sund. Derfor skal du spise sundt, helst dyrke lidt motion, passe på dig selv, og helst ikke stresse for meget over situationen, da det faktisk kan være med til at forlænge forløbet inden en graviditet.

Alt det lyder jo meget godt, men i bund og grund siger min erfaring mig, at det gælder om at holde den kommende mor, og ikke mindst far (og parforholdet), sund og glad.

Det siges desuden også at nogle sexstillinger er bedre end andre, hvis man vil være gravid, og at man helst skal ligge ned i minimum ½ time efter samleje og gerne med måsen lettere eleveret (en pude under) eller benene i vejret. Det er dog ikke videnskabeligt bevist, at hverken sexstillinger eller at ligge med benene eller måsen oppe efter samleje, burde øge sandsynligheden for at blive gravid.

Du kan dog se mit tidligere svar vedrørende anbefalede sexstillinger, hvor du måske kan hente lidt inspiration. Se tidligere svar her.

Mit bedste råd er derfor, at du skal sørge for de bedste “baby-betingelser” – et godt vækstmiljø for en kommende baby. Nyd dig selv, livet, din krop, dit parforhold, din kæreste og livet.

Se på de ting som virker og lykkes – fokusér på det positive. Hav sex fordi det er sjovt – ikke fordi det handler om at “producere et barn”.

Prøv at fokusere på nogle andre ting end at blive gravid. Nu er det jo snart jul, så nus lidt rundt med at pynte op, gøre juleklar og på at pleje dig selv, kæresten og parforholdet i denne mørke efterårstid.

De bedste frugtbare hilsner.

Graviditet.dk

Hvad mener du om spørgsmålet Kan jeg blive gravid uden for ægløsningesperioden? Drømmer du også om at blive gravid netop nu? Hvad gør du for at holde drømmen levende? Skriv en kommentar…

Kan jeg blive gravid uden for ægløsningen?
5 (100%) 1 Stemme