Kan Yoga forårsage Abort?

Kan Yoga forårsage Abort?Spørgsmål til Træningsvejleder Jean Vennestrøm:

Kære Jean. Jeg er gravid for første gang og lige gået ind i 6. uge. Jeg har haft en del milde smerter i maven og tror det er ligament smerter – føltes som niven og hiven i underlivet, samt ømme bryster.

I forgårs var jeg til yoga (astanga) for første gang i et par år, og smerterne intensiveredes under flere af øvelserne så jeg måtte stoppe op og holde mange pauser.

Yogaen foregik på mit arbejde og jeg kunne derfor ikke fortælle at jeg var gravid, og da jeg selv har ønsket har været primusmotor i at yogaen kom op at stå, havde jeg det dårligt over helt at udvandre.

Nu er mine ellers hyppige smerter væk, og hvad værre er – mine bryster er ikke ømme mere. Kan min graviditet være stoppet? Har en veninde hvis graviditet stoppede af andre årsager og nu er jeg meget nervøs. Er det normalt at smerter i mave og ømme bryster kommer og går her i starten?

Mvh kgm.

Kære Kgm.

Det er jo et bredt og også meget individuelt spørgsmål, men jeg vil prøve at samle det hele lidt og skrive generelt.

Yoga i sig selv er ikke skadeligt under en graviditet. Dog er der øvelser som er mindre heldige at udføre. Det gælder øvelser hvor du står med meget spredte ben og med presset ned igennem kroppen. Tillige vil øvelser som »Lyset« hvor man er oppe med underkroppen og har benene hævet op over, heller ikke kunne anbefales.

Du bør også undgå, for dit eget velbefindende, at ligge i meget lukkede stillinger som presser maven ind. Der er altså forskellige hensyn at tage i yogaen, som ved al anden træning. Det er derfor vigtigt at snakke med instruktøren om hvilke øvelser det er i orden at lave.

Det vil dog hele tiden være op til dig at lytte til kroppen. Hermed menes at hvis der er smerter, specielt over mave og bækken, er det vigtigt at holde inde og tage pause eller helt stoppe på timen. Kommer dette ubehag igen hver gang at du dyrker sporten, fx yogaen, er det et klart signal fra din krop om at yoga ikke er en træningform, som du skal dyrke i din graviditet.

Hvad angår de forskellige ændringer i kroppen som sker under graviditeten så kommer og går de i forskellige perioder. Det er meget naturligt at have ømme bryster, specielt i begyndelsen af graviditeten og så igen mod slutningen. Derfor synes jeg ikke, at fordi du ikke længere har ømme bryster, at det behøver at være et tegn på at du skulle have aborteret (eller som du skriver, at graviditeten er gået i stå).

Er du dog rigtig bekymret synes jeg du skal kontakte din læge og få en god snak. Hvis du ikke synes din læge er den rette at snakke med om dette emne, er det vigtigt at du kontakter jordmoderen og fortæller hende om problemet. Hun vil give dig en god og forklaring; og forsikre dig eller i sidste ende skanne dig, så du/I er sikre på, at du stadig har en god og sund graviditet.

En vigtig tilføjelse til dette emne er at en abort, specielt i de første tre måneder, sædvanligvis ikke sker som følge af sporten, men oftere som følge af defekter hos fosteret der gør at ægget afstødes tidligt i graviditeten. Det er selvfølgelig en meget kedelig situation, men de samlede forskningsresultater viser, at det er bedre at dyrke sport igennem en sund graviditet i stedet for at lade være.

jeg håber dette var tilstrækkeligt svar på dit spørgsmål

Held og lykke med graviditet og forestående fødsel.

Jean Vennestrøm
Træningsvejleder

Hvad mener du? Dyrker du yoga eller anden form for motion og bevægelse under din graviditet, og har du haft lignende oplevelser? Skriv en kommentar…

Giv din vurdering

Camilla Jørgensen siger:

Hej

Jeg dyrker også selv astanga yoga og har snart gjordt det en årrække. Men jeg talte med min træner om at være gravid og hvordan jeg skulle forholde mig til yogaen samtidig. Han anbefalede at man ventede med at træne til efter uge 10 og man satte tempoet ned. Ved solhilsner skulle man gå frem ikke springe, ved de øvelser hvor man drejer kroppen meget, skal man helt undgå. Jeg er i knap 10 uge og håber at stare stille og roligt op i 12 uge:0)
Jeg havde også smerter til at starte med, da jeg faktisk ikke vidste jeg var gravid. Men hold en pause og start stille og roligt!!!

Held og lykke

Med venlig hilsen

Camillla