Kejsersnit – historisk set

Mange tror at ordet kejsersnit – på engelsk ”cesarean section” – er kommet af navnet Cæsar, fordi  historien lyder, at Julius Cæsar blev født ved kejsesnit.

Man ved, historien ikke er sand, fordi det er dokumenteret, at Cæsars mor levede under hans regime.

Udtrykket ceasarean kommer istedet fra det latinske ord ”cadere”, der betyder ”at skære”.

 

 
 

Hvordan blev kejsersnittet brugt?

Kejsersnittet blev i første omgang brugt som sidste udvej for at redde det ufødte barns liv. Som regel var moren allerede død, eller døden nær, når de fødselshjælpere, der var tilstede ved fødslen, besluttede sig for at gøre noget drastisk.

Når moren havde været i fødsel i mange timer, og for nogle kvinder gjaldt det flere dage, var der kun én udvej. Enten døde både mor og barn, eller man kunne skære barnet ud af maven på mor, og håbe på det overlevede. Det virker meget barbarisk for os mennesker i dag, men der var ganske enkelt ikke anden udvej.

 

 
 

Operationsteknikkerne forbedres

Op igennem det 19. århundrede ændredes operationsteknikkerne sig drastisk, og det samme gjorde opfattelsen af renlighed, i forbindelse med operationer og undersøgelser. Indtil da var det helt almindeligt at læger eller jordemødre undersøgte kvinder, der var i fødsel, uden at have gjort noget så simpelt, som at vaske hænder forinden. De skiftede heller ikke til rent tøj. Dette gjorde sig gældende for al kontakt med patienter og operationer.

Antibiotika var endnu ikke opfundet, så hvis man fik en alvorlig infektion, døde man sandsynligvis af den. Infektioner blev spredt hurtigt fra patient til patient, netop på grund af de uhygiejniske forhold som læger og jordemødre arbejdede under.

I årene mellem 1881 og 1945 skete der store ting inden for lægevidenskaben. Lægerne fik mulighed for at benytte narkose, blodtransfusioner blev en tilgængelig mulighed og der kom krav til, at lægerne skulle have sterilt operationstøj på og afvaskning af hænder blev også et krav.

 

 
 

Kejsersnit i Danmark

Det første registrerede kejsersnit, der blev foretaget i Danmark, blev udført i 1813. Kvinden havde været i fødsel i flere døgn, og hendes barn var ikke på vej ned i bækkenet.  Kejsersnittet blev udført af lægen Schlegel, og han havde yderligere 3 læger med ved operationen, til at assistere. Desværre døde kvinden efter 2 dage på grund af betændelse i bugen. Barnet overlevede operationen.

Der findes optegnelser, der viser, at der i årene 1813-1876 blev foretaget 9 registrerede kejsersnit i Danmark og kun 1 kvinde overlevede.

 

 
 

Kejsersnittet bliver livreddende for både mor og barn

Fra udlandet er der optegnelser og billeder fra 1874, fra Irland, hvor en kvinde overlevede et kejsernit. Kejsersnittet blev foretaget af en irsk kirurg, der benyttede de nye sterile metoder under operationen.

I 1928 blev pencillinen opfundet, men det var først i 1940’erne at pencillin blev til et produkt, der kunne købes og bruges af lægeverdenen. Opfindelsen og udbredelsen af pencillin, var en medvirkende faktor til at dødeligheden blandt kvinder, der havde fået et kejsersnit faldt drastisk.

Efterfølgende er udviklingen gået slag i slag. Operationsteknikker og narkoseformer forbedres hele tiden, og der er opsyn med både mor og barn. Der udføres samtidig med flere og flere kejsersnit.

Der er få risici forbundet med operationen, og derfor er det ikke længere nødvendigt at tage chancer ved en problematisk fødsel, når der er et så sikkert alternativ til at få barnet født.

Gæsteindlæg af Rikke Korshøj Theill, forfatter til Bogen om Kejsersnit

Giv din vurdering