Kinesisk kalender – får du en dreng eller pige?

Kinesisk kalender – får du en dreng eller pige?Er du gravid, eller planlægger du at blive det? Så har du sikkert også tænkt på, om du får en dreng eller en pige. Læs mere her i Kinesisk kalender – får du en dreng eller pige?

Måske er det lige meget, hvilket køn dit barn får, men det er helt sikkert spændende at gætte på, om børneværelset skal være lyserødt eller blåt.

Det er jo nemt nok at gætte på kønnet, kan man tænke – der er i hvert fald 50% chance for et rigtigt resultat.

Er du ikke overbevist om at den kinesiske kalender kan give dig et rigtigt udfald? Så check din egen fødsel og venner og families. Du vil blive overrasket over resultaterne!

 
 

Kinesisk kalender – får du en dreng eller pige? Hvordan virker det?

Den kinesiske kalender til at bestemme køn er nem at gå til. Det eneste du skal kende er:

  1. Din alder på undfangelsestidspunktet.
  2. Den måned, dit barn blev undfanget.

Find først din alder yderst til venstre i skemaet. Du skal bruge alderen du havde, da du blev gravid. Så selv om du er 25 nu, skal du finde 24, hvis det var tidspunktet, hvor du blev gravid.

Dernæst skal du finde ud af, hvilken måned du blev gravid. Heldigvis skal du ikke finde ud af hverken uge eller dag du blev gravid, men blot hvilken måned. De fleste husker, hvornår deres menstruation udeblev.

Så er der kun tilbage at aflæse, om det bliver en dreng eller pige. Farverne viser naturligvis lyserød for pige og blå for dreng.

Vær opmærksom på at aflæse kalenderen korrekt.

Kinesisk kalender – får du en dreng eller pige?

Hvis du tvivler på kalenderens troværdighed, så prøv dig frem. Undersøg din mors alder, og den måned du selv blev undfanget – du skal bare tælle 9 måneder bagud fra din fødselsdag. Er du stadig ikke overbevist? Så prøv med dine søskende og venner.

Den kinesiske kalender er på ingen måde videnskabelig, men giver alligevel nogle interessante resultater.

 

 
 

Hvor stammer den kinesiske kalender fra?

Den kinesiske kalender til at bestemme køn er flere hundrede år gammel. Den har været en velbevaret hemmelighed i mange år.

Kalenderen er opbygget ligesom I Ching, den 2500 år gamle Forvandlingernes bog, der er fyldt med hexagrammer til at foretage spådomme.  Kalenderen blev skabt til den kejserlige familie i Kina, så de kunne planlægge hvornår der var størst sandsynlighed for at få drengebørn, da det var det vigtigste køn, der kunne føre familiens navn og kejserslægten videre.

Da Qing-dynastiet faldt i 1912 og den kinesiske republik blev skabt, blev mange af de gemte og værdifulde ting fjernet fra det kejserlige palads og denne kalender blev afsløret. Den kom ad mærkelige omveje til England, hvor den blev oversat.

I dag er den oprindelige kalender tilbage i Kina, men indholdet er afsløret for hele verden at se, og vi kan i dag nyde godt af kalenderen, som forbavsende nok giver ret så præcise resultater.

Læs mere om hvordan du gætter om det er en dreng eller pige, du venter dig i vores artikel Sjove måder at gætte om det er en dreng eller pige.

Giv din vurdering