Længdesnit

Længdesnit

Tidligere benyttede fødselslæger det såkaldte længdesnit, for at hjælpe dit barn til verden, ved en kejsersnitsfødsel.

Med udviklingen af nye operationsteknikker, fandt lægeverden ud af, at der var for mange gener forbundet med længdesnittet.

Da bikinisnittet blev mere og mere afprøvet og fundet effektivt, gik man bort fra at bruge længdesnit som indsnit.

Længdesnittet bruges i dag stadig ved hyperakutte kejsersnit, men da det er hurtigt at komme ind til barnet ved bikinisnittet, bruges det meget sjældent.

I andre lande benyttes længdesnittet stadig ved akutte og hyperakutte kejsersnit.

 

 
 

Hvad er et længdesnit?

Et længdesnit er et vertikalt indsnit, der lægges under navlen og nedad mod kønsbehåringen.

Fordelene ved længdesnittet er, at det giver en stor åbning, der gør at fødselslægen nemt kan komme ind til barnet, og det er også hurtigere for kirurgen at foretage dette indsnit, i forhold til bikinisnittet, og derfor kan barnet komme hurtigere ud af livmoderen.

Ulemperne ved længdesnittet er mange, hvilket er årsagen til at bikinisnittet er blevet udbredt.

 

 
 

Ulemper ved længdesnit

  • Smerter i arret
  • Dårlig heling
  • Risiko for åbning af arret
  • Risiko for udvikling af brok
  • Dårlig muskulær heling
  • Kosmetiske gener

 

Kvinder, der har fået et længdesnit, oplever stærke smerter i maven efter operationen, og helingsperioden er meget længere end ved et bikinisnit.

Mange kvinder er kede af deres mave, efter et længdesnit, da arret er stort og placeret midt på maven, så det kan ikke skjules. Hvis du også har lidt sul på maven, har det tendens til at hænge nedad, fordi der ikke er muskler til at holde på arret og maven, da musklerne løber vertikalt, lige som arret. Kosmetisk føler disse kvinder sig meget generede af arret.

Gæsteindlæg af Rikke Korshøj Theill, forfatter til Bogen om Kejsersnit

 

Giv din vurdering