Du har måske hørt om børnesygdomme som røde hunde, fåresyge, skoldkopper og mæslinger.

Nogle af disse kan der vaccineres imod, og derfor ses f.eks. mæslinger yderst sjældent nu om dage.

Den børnesygdom, vi kalder den femte børnesygdom, nemlig lussingesyge, også kaldet Parvovirus, kan vi ikke vaccinere imod.

Men hvad er lussingesyge, og hvad sker der, hvis du får lussingesyge som gravid?

Det ser vi på her.

Hvad er lussingesyge, og kan jeg få lussingesyge som gravid?

Lussingesyge er en mild virussygdom, der mest rammer børn mellem 5 og 15 år, men som kan smitte alle aldersklasser. Hvis du omgås egne eller andre børn meget, kan du også risikere at blive smittet, hvis de får lussingesyge.

Hvis du én gang har haft lussingesyge, er du immun og kan ikke få sygdommen igen. Det gælder for to ud af tre voksne. Alle børn og voksne, der ikke har haft sygdommen før, kan smittes med lussingesyge, gravid eller ej.

Den smittede kan have influenza-lignende symptomer inden, men det første synlige tegn er et udslet, der starter som rødme i kinderne – heraf navnet.

Udslettet spreder sig normalt til arme og ben. Nogle patienter – særligt voksne – får ledsmerter eller -hævelser. Nogle får slet ingen symptomer.

Men i øvrigt er forløbet meget mildt. Udslettet forsvinder efter nogle dage af sig selv, og alle andre symptomer er normalt forbigående.

Hvad sker der, hvis jeg får lussingesyge som gravid?

Hvorfor skal jeg være opmærksom på lussingesyge som gravid, spørger du måske.

Fordi lussingesyge i nogle tilfælde kan give alvorlig blodmangel, og hvis du får lussingesyge som gravid, gælder det både for dig og dit ufødte barn.

Hvis et foster lider af alvorlig blodmangel, kan det i værste – og meget sjældne – tilfælde resultere i fosterdød. Det er værd at understrege, at risikoen for at overføre sygdommen til fosteret er meget lille – kun 5%.

Selv om det skulle ske, er det yderst sjældent, at det får alvorlige konsekvenser. Over 95% af smittede fostre overlever infektionen. Kombinér det med, at 70% af alle gravide er immune, og du kan se, at risikoen er meget lille endda.

Alligevel er det selvfølgelig noget, du skal være opmærksom på.

Derfor, hvis du tror, du måske kan være smittet, bør du kontakte din læge for at få taget en blodprøve. Lægen kan se af blodprøven, om du har haft lussingesyge tidligere, og om du er inficeret nu.

Der findes ingen behandling mod lussingesyge, men din læge kan holde dig og dit barn under opsyn under sygdomsforløbet.

I værste tilfælde, hvis fosteret får alvorlig blodmangel, kan lægerne i nogle situationer give det en blodtransfusion i livmoderen.

Hvordan undgår jeg lussingesyge som gravid?

Lussingesyge er en luftbåren virus og smitter fra omkring en uge, før sygdommen bryder ud. Når først sygdommen er brudt ud, smitter man ikke længere.

Derfor kan det være svært at beskytte sig imod den, men generelt anbefales omhyggelig hygiejne, f.eks. hyppig håndvask.

Hvis du arbejder i eller er i kontakt med et miljø med børn, hvoraf nogle er inficeret, anbefales det, at du får taget en blodprøve.

Så, vær opmærksom på dit og dine omgivelsers helbred, tag de almindelige forholdsregler som for andre virussygdomme, og få taget en blodprøve, hvis du er i tvivl.