Må jeg ligge på maven efter kejsersnit?

 

Må jeg ligge på maven efter kejsersnit?Mange mennesker nyder at sove på maven, og har ligefrem svært ved at skulle sove på ryggen.

Når du er gravid og maven fylder, finder du automatisk alternativer til at vende dig om på maven, og du kan f.eks. stable puder omkring dig, under ben og mave, for at give lidt lindring.

 

 
 

Jeg plejer at sove på maven – må jeg det, efter jeg har født ved kejsersnit?

Når du har født ved kejsersnit, er din mave øm, både udvendigt, hvor du har dit synlige ar efter indgrebet, men også indvendigt, hvor du har båret en baby og din livmoder skal trækker sig sammen i dagene og ugerne efter kejsersnittet, og derudover har du et kejsersnitsar i livmoderen. Med andre ord, det er slet ikke sikkert din krop har lyst til at ligge på maven, selvom du har!

Det er ikke farligt, at ligge på maven, og du må gøre hvad du synes, passer dig bedst, men det gælder her som ved så meget andet, når man har gennemgået en operation – prøv dig frem. Gør det ondt, så lad være. Hvis du genoptræner din krop lidt efter lidt, og vænner din krop til at ligge på maven lidt ad gangen, så bliver det pludselig meget nemmere.

 

 
 

 Hvordan kan jeg øve mig?

I genoptræningsprocessen kan du øve ved at lægge dig på maven, på gulvet på en yogamåtte og rulle dig ganske stille fra side til side. Dette masserer også dit ar, og gør både muskler og sener, såvel som det sammensyede ar ,mindre stive, og dermed bliver det mindre smertefuldt, når de bliver brugt.

Tag et par puder med, når du går i seng, og læg dig så meget på maven, som du kan holde til. Læg puderne som støtte ved maven og under det ene ben, det letter trykker på maven. Du vil helt automatisk flytte dig, hvis det begynder at gøre ondt. Prøv dig frem, det bliver nemmere for hver dag, der går.

Giv din vurdering