Hvilken mad må jeg spise som gravid?

Hvilken mad må jeg spise som gravid?Der er ikke noget tidspunkt, hvor vi hører flere råd om vores kost, end når vi er gravide.

Og det er ikke småting, vi får at vide.

Nogle siger, at vi skal undgå sushi og bøffer, andre at de store syndere er camembert og gorgonzola.

Selv yoghurt og salatdressing er på ”farelisten” hos nogle.

Men hvad ved vi egentlig om mad under graviditeten?

Vi prøver at skille myter fra videnskab her.

 

 
 

Er der nogle typer mad, en gravid skal undgå?

Med alle de forskellige meninger, der er om mad og graviditet, er det vigtigt at prøve at forstå, hvorfor den ene eller anden fødevare bør undgås.

Når du f.eks. hører, at du bør undgå rå fisk og rå æg, er det bl.a. pga. faren for salmonella. Men den fare eksisterer også, når du ikke er gravid.

Og selv om salmonella kan være meget ubehageligt, skader det ikke fosteret.

Derudover er risikoen meget lav – kun ét ud af 20.000 æg har nogen som helst salmonellabakterier i sig, og kun i meget få tilfælde udløser det sygdom.

Så hvis du er vild med sushi, er det altså – på trods af, hvad du hører – helt OK at spise sushi engang imellem, også når du er gravid.

Du skal bare sørge for, at sushien er frisk – lad være med at købe ”kiosksushi”, der har stået i en mere eller mindre kold køledisk hele dagen.

Det samme gælder rå æg, så du kan godt nyde din cæsar salat dressing og den frisklavede mayonnaise, så længe du bruger friske, velkølede råvarer.

Det samme gælder faren for E. coli og campylobacter – tag de samme forholdsregler, som du normalt gør. Pas på hygiejnen – som du altid gør.

Og skulle uheldet være ude, og du får et maveonde, så vid, at det ikke passerer til dit barn.

Lidt anderledes forholder det sig med toksoplasmose, også kendt som haresyge, som er infektion forårsaget af en parasit.

Toksoplasmose kan faktisk smitte dit barn, og i meget få tilfælde kan det give skader i form af retardering, blindhed og epilepsi.

Og hvis du elsker røde bøffer, bliver du sikkert ked af det nu: Du bør undgå rødt kød under din graviditet, for ud over E. Coli kan det også medføre toksoplasmose.

Derudover bør du vaske frugt og grønt godt, før du spiser det.

Og så er der de bløde oste. Det er et helt emne for sig selv. Men meget kort sagt bør du holde dig fra f.eks. brie, feta, camembert og gorgonzola, medmindre du er sikker på, de er lavet af pasteuriseret mælk og har været opbevaret forsvarligt.

Det er pga. Listeria bakterien, og den kan bl.a. forårsage spontan abort.

Til gengæld rammer den meget få gravide – vi har set tal på hhv. 1/8.000 og 1/25.000 – og heraf har det kun følger i hvert femte tilfælde.

 

 
 

Hurtig oversigt – mad en gravid bør holde sig fra

Hold dig fra:

  • Bløde oste af ikke-pasteuriseret mælk
  • Pateer og lignende kødprodukter, der har været opbevaret på køl – det gælder også pølser og pålæg, der har ligget i en åben køler. Pas særligt på udskåret delikatessekalkun!
  • Røget fisk fra delikatessekøleren (uindpakket)
  • Upasteuriseret mælk
  • Sværdfisk, kongemakrel, havaborre, haj – enhver fisk, der indeholder meget kviksølv
  • Råt/rødt kød og fjerkær
  • Uvasket frugt og grønt

Men nyd (med måde):

  • Sushi
  • Yoghurt med levende yoghurtkulturer
  • Tun
  • Mayonnaise/salatdressing med æg
  • Pate mv. på dåse eller færdigpakket
  • Røget fisk på dåse
Hvilken mad må jeg spise som gravid?
2 (40%) 4 Stemmer