Manglende udvidelse under fødslen

Manglende udvidelse under fødslenNår du er gravid, og efter 9 lange måneder endelig er i fødsel, kan du opleve det der hedder manglende udvidelse under fødslen.

Manglende udvidelse kaldes også langtrukken fødsel eller i lægesprog dystoci.

Det er som oftest førstegangsfødende, der oplever manglende udvidelse, og mange kvinder oplever den langtrukne fødsel.

 

 
 

Hvad betyder manglende udvidelse for min fødsel?

Når du er i fødsel, skal muskelsammentrækningerne, som veerne er, bruges til at udvide din livmoderhals, så den udslettes. Det vil sige, at den åbner sig så meget, at der er plads til, at dit barn kan komme ud af livmoderen.

Livmoderhalsen skal åbne sig 10 cm for at dit barn kan komme ud, uden at gøre skade på livmoderen. For at hjælpe dig til fremgang i fødslen, vil du blive givet ve-stimulerende medicin.

I nogle tilfælde prikker jordemoderen hul på fostervandet, for at hjælpe med at fremme fødslen. Det kan give meget stærke veer, at vandet går.

Ve-stimulerende medicin gives i et drop, der lægges i din hånd. Når du får ve-stimulerende drop så øges intensiteten af dine veer, hvilket hjælper til at livmoderhalsen udvider sig. Den sidste del af udvidelsen af livmoderhalsen går ofte meget hurtigt.

For nogle kvinder ender fødslen med at barnet skal hjælpes ud, og derfor skal der bruges tang eller sugekop for at trække barnet ud af bækkenet.

Hvis du oplever, at der ikke rigtig sker nogen fremgang i fødslen, og at du, selvom du har fået ve-stimulerende drop igennem mange timer, ikke har udvidet dig tilstrækkeligt, så kan fødselslægen træffe beslutning om, at du skal føde ved akut kejsersnit.

 

Gæsteindlæg af Rikke Korshøj Theill

Giv din vurdering