Motion forebygger brystkræft

Motion forebygger brystkræftNu er det ganske vist. En times gang om dagen plus lidt svømning eller andet, kan reducere risikoen for brystkræft med helt op til 55%!

Tidligere forskning har også vist at motion kunne reducere risikoen for brystkræft væsentligt, men da mente man at effekten var et resultat af at forsøgspersonerne tabte sig. Denne nye undersøgelse viser noget andet. 

Undersøgelsen, som stammer fra Nagoya City University i Japan, har fulgt 30.000 kvinder i 12 år. Undervejs er de blevet interviewet om deres livsstilsvaner på en række forskellige områder.

Bl.a. delte man deres motionsvaner op i under en halv times gang om dagen, mellem en halv og en hel times gang om dagen og mere end en times gang om dagen.

Resultatet af undersøgelsen var, at de kvinder der gik mere end en time om dagen, plus at de også løb, svømmede eller dyrkede anden motion en times tid om ugen, havde 55% mindre risiko for at udvikle brystkræft. Derfor udtaler de japanske forskere:

Vi anbefaler en times gang om dagen, plus lidt ekstra ugentlig motion, som beskyttelse mod brystkræft. Det gælder alle kvinder uanset alder, både før, under og efter overgangsalderen…

I det meste af verden er brystkræft den mest almindelige form for cancer hos kvinder, men i Danmark er det lungekræft som desværre er støt stigende.

En vægt indenfor det normale reducerer risikoen i forhold til overvægt, fordi fedtvæv påvirker hormonbalancen på en måde der kan stimulere dannelsen af knuder.

Ældre kvinder der motionerer regelmæssigt har også markant lavere risiko. Selv dans og husligt arbejde som rengøring kan være med til at mindske risikoen.

Hvad mener du? Hvordan motionerer du og hvor meget om dagen? Giv os et tip! Skriv en kommentar…

Giv din vurdering