Nyt samarbejde om fertilitetsbehandling

samarbejde om fertilitetsbehandlingSverige er på forkant med fertilitetsbehandling og det kan danske par, der brændende ønsker sig et barn, nu få stor glæde af.

Et nyt samarbejde på tværs af Øresund er skudt i gang og det betyder bedre og mere specialiseret behandling til patienter i Danmark og Sverige.

 
 

Samarbejde om fertilitetsbehandling på tværs af sundet

Region Hovedstaden og Region Skåne har indgået et samarbejde, der skal komme fertilitetspatienter til gode.

Samarbejdet betyder, at de to regioner har mulighed for at styrke deres individuelle specialeområder og kan henvise patienter til den allerbedste behandling indenfor regionen.

Regionerne forventer, at samarbejdet vil tiltrække forskere og eksperter på området, så fertilitetsbehandlingen kan blive endnu bedre.

5 hospitaler er med i samarbejdet:

  • Skånes Universitetssygehus
  • Rigshospitalet
  • Herlev Hospital
  • Hvidovre Hospital
  • Bispebjerg Hospital

Hospitalerne vil hver især kunne videreudvikle deres særlige kompetancer og dermed komplementere hinandens arbejde. Det vil betyde besparelser på området, fordi de 5 hospitaler ikke længere forventes at kunne udfylde alle roller, der er behov for inden for fertilitetsbehandling.

Patientmobilitet inden for denne form for behandling er den første af sin slags på det lægevidenskabelige område, men kan være begyndelsen til andre samarbejder i mellem ikke kun regionerne men mellem de nordiske lande.

For patienterne kommer denne patientmobilitet til at betyde:

  • Kortere ventetider på de forskellige behandlinger.
  • Mere specialiceret behandling.

Formålet med samarbejdet er at give de par, der har brug for fertilitetsbehandling for at undfange, en hurtigere og mere fokuseret behandling, så deres ønske om et barn hurtigere kan blive en realitet.

Fertilitetsbehandling er et meget bredt behandlingsområde, for der kan være mange årsager til manglende fertilitet hos et par og hvert par kræver specialiceret behandling.

Fertilitetsbehandling kan blandt andet være:

  • Æggestokudtagelse forinden f.eks. kræftbehandling. Æggestokkene fryses, så de senere kan blive sat op.
  • Ægdonation.
  • Sædkvalitets undersøgelser.
  • Sæddonation.
  • Hormonbehandling.
  • In vitro fertilitetsbehandling.

Med den specialiserede behandling, der nu er en mulighed for danske patienter, der henvises til et af de 4 danske hospitaler til behandling, giver langt bedre mulighed for effektiv og hurtig behandling.

 
 

ReProUnion

Samarbejdet mellem Region Hovedstanden og Region Skåne er en del af et større samarbejde omkring fertilitetsbehandling, der hedder ReProUnion.

ReproUnion er 13 forskningsenheder, der samarbejder om forskning inden for området og inden for de tre lande Danmark, Sverige og Norge. Forskningsprojektet er støttet af 57 millioner kr. af EU midler.

Forskningsprojektet er et partnerskab mellem offentlige og private samarbejdspartnere og støttes som en del af de nordiske landes ønske om at løse samfundsmæssigeproblematikker i fællesskab.

 

Forhåbentligt er dette projekt kun begyndelsen på mange flere aftaler om patientmobilitet, der kan give bedre og hurtigere behandling på tværs af landegrænserne.

 

Indlæg af Rikke Korshøj Theill, forfatter til Bogen om Kejsersnit.

Nyt samarbejde om fertilitetsbehandling
5 (100%) 1 Stemme