Øget hårvækst under graviditet

Øget hårvækst under graviditetDer er andet og mere at glæde sig til, når du bliver gravid.

Vi har sikkert alle sammen hørt om morgenkvalme, træthed og ekstrem tissetrang, men der foregår mindst lige så mange skønne ting i din krop.

Dels er der selvfølgelig den lille ny, der vokser inden i dig.

Men noget, du måske ikke har tænkt over, er den effekt, graviditeten har på din hårvækst. Du kan glæde dig til 9 måneder med gode hårdage.

Det kigger vi nærmere på her.

 

 
 

Hvorfor får jeg øget hårvækst under graviditet?

Normalt mister du omkring 100 hår hver dag. Det er et naturligt led i fornyelsen af din hårpragt.

Men når du er gravid, ændrer den normale hårcyklus sig, og dit hår bliver siddende og falder ikke af.

Hårstråenes tykkelse ændrer sig også, så dit hår bliver tykkere, længere og kraftigere.

Nogle kvinder oplever, at deres hår bliver mere eller mindre krøllet end før under og efter graviditeten. Forskerne er ikke sikre på hvordan, men de mener, det har at gøre med en ændring i hårsækkenes form som følge af graviditeten.

Der er enkelte kvinder, der oplever det modsatte, altså at håret bliver tyndere, mere fedtet eller mere tørt. Men de fleste gravide kvinder melder om tykt, sundt, skinnende hår.

Og det er jo dejligt alt sammen – men hvorfor sker det?

Og svaret er, som så ofte før, når vi taler om graviditet: Hormoner. Det er simpelthen de mange hormoner, der har den effekt på din hårvækst.

Derfor vender håret oftest også tilbage til normalen efter graviditeten – selv om nogle siger, at der er sket permanente ændringer i f.eks. farve eller krøl.

 

 
 

Ting at være opmærksom på i forbindelse med øget hårvækst under graviditet

Det er (desværre) ikke kun på hovedet, at dit hår bliver tykkere og længere. Det gælder også dit ansigts- og kropshår.

Derfor kan du sagtens opleve, at du får lidt mere dun på overlæben, for eksempel, og du kan også se tykkere hår under armene, i skridtet og på benene.

Det meste af det ekstra hår forsvinder også af sig selv efter fødslen.

Indtil da kan du sagtens barbere eller plukke det uønskede hår væk, men undgå så vidt muligt hårfjerningsmidler eller blegningscremer.

Og husk også at undgå at farve håret under graviditeten. De fleste hårfarver indeholder en lang række skrappe kemikalier, og hvis de bliver absorberet af dit blod, risikerer du at udsætte din baby for dem.

Så nyd i stedet, at dit hår er mere levende, skinnende og tykt end før – også selv om du er nødt til at opgive dine normale highlights eller hårfarver for en tid.

Dit barn er jo klart det værd.

Øget hårvækst under graviditet
3.33 (66.67%) 3 Stemmer