Pas på solen når du er gravid

At huden ikke har godt af for meget af den UV-stråling som vi får når vi tager sol, både på stranden og i solariet, er vel forlængst gået op for de fleste. Den kan være med til at øge risikoen for hudkræft.

Men at gravide skulle være særligt udsatte i denne sammenhæng, er vel nok nyt for de fleste. Men når det gælder solbadning og UV-stråler står kroppen muligvis i et dilemma mellem D-vitamin og Folinsyre – og begge er essentielle vitaminer for gravide…

For det første er solen vores vigtigste kilde til D-vitamin. Derfor er det vigtigt at lade kroppen op i sommerhalvåret, så vores D-vitamindepoter kan holde os gående hele vinteren. Dette er næsten umuligt på vores breddegrader hvor solen ikke skinner særligt meget, og derfor har de fleste brug for at tage tilskud af D-vitamin. Læs mere om D-vitamin her.

For det andet ser det ud til at UV-stråling har en nedbrydende virkning på B-vitaminet Folinsyre, som har en stærkt dokumenteret forebyggende virkning på rygmarvsbrok i fostret. Det vil sige at mens vi tager sol reduceres kroppen indhold af Folinssyre. Dette er dog ikke fuldkommen dokumenteret endnu, men flere og flere forskere er begyndt at kunne se et mønster i den retning. Læs mere om Folinsyre her.

For det tredje er der mange gravide der oplever at deres hud er mere følsom overfor solen, når de er gravide. Dette skyldes at niveauet af det såkaldte »melanocyte-stimulerende« hormon (MSH) er forhøjet under graviditeten. Det kan give en meget uregelmæssig bruning i både ansigtet og på kroppen.

Det mest kritiske i denne sammenhæng er nok at UV-strålerne gør at kroppen sandsynligvis mister Folinsyre. Dette vitamin er især vigtigt i de første måneder af svangerskabet, så dette gælder primært kvinder som bliver gravide i sommermånederne.

Du kan læs mere her.

Hvad mener du? Kan du mærke på din hud at den reagere anderledes på solen når du er gravid? Er det overhovedet noget du tænker over? Skriv en kommentar…

Giv din vurdering