Planlagt kejsersnit

Planlagt kejsersnit

Planlagte kejsersnit udgør ca. 43 % af alle kejsersnitsfødsler i Danmark og ca. 8 % af alle fødsler. Men hvad er egentligt årsagerne til planlagt kejsersnit?

 

 
 

Årsager til planlagt kejsersnit

  • Tidligere kejsersnit
  • Tvilling graviditet
  • Alvorlige rygproblemer
  • Herpes i udbrud
  • Svangerskabsforgiftning
  • Moderkage-løsning
  • Foranliggende moderkage
  • Gynækologiske problemer
  • Barnet i underkropsstilling
  • Morens ønske

Årsagerne til planlagt kejsersnit er mange og forskelligartede. Nogle af årsagerne er kendte fa graviditetens begyndelse, og andre opdages undervejs. De fleste årsager er medicinske og det vil altid være din fødselslæge, der hjælpe og vejleder dig i forhold til det, at du skal føde ved planlagt kejsersnit.

 

 
 

Hvordan forbereder jeg mig på mit planlagte kejsersnit?

Når du skal føde ved planlagt kejsersnit, bliver dit barns fødselsdag en dag, du kender i forvejen. Skal du føde på et af de store sygehuse med en stor fødeafdeling, er det sandsynligt, at de har planlagte “kejsersnitsdage”. Det vil sige, der er sat en eller to dage om ugen fra til kejsersnitsoperationer, og så foregår fødslerne næsten som på samlebånd.

Det er praktisk for hospitalerne, for så har de alt personalet samlet på samme tid og de har operationsstuerne klar. Datoen for det planlagte kejsersnit fastsættes som regel 10-14 dage før din terminsdato.

Inden din fødsel, vil du blive inviteret til et informationsmøde, hvis det er på et af de store sygehuse, ellers får du den information du skal bruge, når du er til check hos jordemoderen. Her bliver du oplyst om alt det praktiske, der skal ske, i forbindelse med kejsersnittet.

  • Du skal møde fastende
  • Ankom uden makeup og neglelak
  • Ankom uden smykker på

Klargøring til selve kejsersnittet, når du er ankommet på fødegangen:

  • Du får en seng
  • Du får hospitalstøj på
  • Du får lagt et drop i hånden
  • Du får barberet kønshårene

Har du en partner eller familiemedlem med, der skal med ind til operationen, vil de også blive klargjort. De vil få hospitalstøj, en hat og sko udleveret.

Klargøring på operationsstuen:

  • Du får lagt en spinalblokade
  • Du fårlagt et urinkateter
  • Din mave steriliseres
  • Du får en skærm op foran dig
  • Din mave dækkes med sterilt plast

Selve operationen – Læs mere i Hvordan foregår et kejsersnit?

 

 
 

Hvad hvis fødslen går i gang af sig selv?

Hvis du er indstillet til et planlagt kejsesnit, og fødslen går i gang af sig selv, skal du bevare roen. Det er helt i orden, at din krop går i fødsel, det er bare et tegn på, at baby er klar til at komme ud. Du skal ringe og informere personalet på fødestuen om situationen, og herefter vil de guide dig til, hvad du skal gøre.

Når du møder ind på hospitalet, bliver du som det allerførste undersøgt, så personalet kan se, at både du og barnet har det godt, og derefter vil du blive klargjort til kejsersnittet, på samme måde, som hvis du ikke var gået i fødsel.

 

 
 

Efter fødslen

Når din baby er kommet ud af maven, vil hun/han blive undersøgt og svøbt i et tæppe, inden det kommer hen til dig. Personalet kan holde barnet hen til dig, eller hvis du har en partner eller familiemedlem med, kan de holde baby.

Det er i dag helt almindeligt, at ved et ukompliceret planlagt kejsersnit og et efterfølgende ukompliceret forløb på barselsgangen, at du skal tage hjem efter allerede 2 dage. Der er mange årsager til, at du bliver sendt hjem så tidligt, men blandt andet er det fordi det mindsker risikoen for infektioner, at du er hjemme i egne omgivelse.

Derudover er det bedre for dig, at komme hjem med din baby og begynde en hverdag, så hurtigt som muligt.

Planlagt kejsersnit
3 (60%) 1 Stemme