Skal vi få børn nu eller ej?

Skal vi få børn nu eller ej?Jeg er en pige på 19 år som i den sidste måned har været frustreret over mange ting. Jeg og min kæreste har nemlig overvejet at få børn.

Vi føler begge to vi er klar til det, og jeg ønsker af hele mit hjerte at få børn – og gerne nu. Men da vi luftede ideen for mine forældre blev de ikke ligefrem begejstrede…

Min mor sagde direkte til mig, at hun troede jeg ville blive alene med barnet efter det var kommet til verden, fordi min kæreste ikke ville kunne holde til det. Hun påstår vi ikke er klar, men helt ærligt, hvornår er man så klar?

Min kæreste og jeg har da haft problemer med forholdet, men hvem har ikke det? Det gjorde det så ikke bedre, da min kæreste og min mor blev uvenner for 3 uger siden, så ingen af dem vil se hinanden mere.

Derfor står jeg jo i et mega dilemma. Jeg har snakket med mange veninder om det, og de kan sagtens se det fra min side, og siger at det hele nok skal gå, men altså hvor svært er det lige når ens mor og kæreste, faktisk ikke ønsker at se hinanden mere?

Jeg har sagt til min mor, hvad hun havde tænkt sig hvis jeg blev gravid, men det er ligesom om hun bare slår det hen, og siger at det hele nok skal blive godt igen. Undskyld at jeg både gør dig til psykolog, “ægteskabsrådgiver”, mor og datter hjælper osv. Men jeg ved ærlig talt ikke hvor jeg skal gå hen og få et råd.

Min mor prøver bare at beskytte mig mod noget hun ikke føler er godt for mig, men jeg synes egentlig jeg er gammel nok til selv, at bestemme hvad der er godt for mig. Alt det her bøvl med mor og kæreste gør mig meget i tvivl om min kærestes og mit forhold – tør jeg blive gravid?

Hvad nu hvis min mor fordømmer det fuldstændigt? Jeg ville blive meget ulykkelig hvis min mor ikke ville tilgive min kæreste og omvendt, hvis jeg skulle blive gravid – og vil det ødelægge for meget i min kærestes og mit forhold?

Så går det måske ikke alligevel, selvom vi begge er indstillet på at kæmpe 110% for det. Du kan sikkert høre at det hele er noget rod, men helt ærligt, jeg elsker min kæreste overalt på jorden, og det samme med min mor, men vil alt det her ordne sig igen?

Mvh.
J.

 

Kære J.

Du skriver, at din mor vil dig det bedste og vil skåne dig, og det er jeg ikke et øjeblik i tvivl om. Dog er det vigtigt at hun samtidig respekterer dig og dine valg, selv om hun ikke er enig i dem. Det er måden hun får kommunikeret sin uenighed, der er væsentlig.

Hun gør og siger sikkert tingene af et godt hjerte, men det kommer måske frem på en uhensigtsmæssig og nedbrydende måde, og derfor fylder det meget i dig. Du må sige til hende, at hun må lade dig træffe dine egne valg og tage dine egne beslutninger, så du selv kan gøre dig nogle livserfaringer.

Din mor elsker dig, og du elsker hende, og derfor må I finde et kompromis i forhold til, at du nu er voksen og selv skal gøre dig nogle erfaringer. Hun må gerne komme med gode råd og sine holdninger – men de skal ikke fremføres negativt og som et ultimatum, for så vil I komme væk fra hinanden – og det vil du/I jo ikke.

Du kan også fortælle hende, at du elsker hende, og at hendes opbakning og støtte er vigtig for dig – ja, hun må gerne være uenig i nogle ting og ja, hun elsker måske ikke ligefrem din kæreste, men du har behov for, at I alle kan ses og være i samme lokale og i det mindste udvise respekt for hinanden uanset personligeholdninger osv.

Hun må lade dig træffe dine egne valg, og gøre dine egne erfaringer, og så må hun give dig plads til at blive voksen uden du føler, at du skal tage hensyn til hendes meninger hele tiden.

Husk dog samtidig, at din mor trods alt har nogle flere års livserfaring, så når hun prøver at komme med nogle råd og vejledninger, så er det fordi hun gerne vil skåne dig for nogle ting i livet, så du ikke oplever at blive skuffet og ked af det.

Når hun samtidig siger, at dig og din kæreste ikke er klar til at få børn, så tænker hun bl.a. nok på jers unge alder. Hun vil sikkert gerne have, at både du og din kæreste får oplevet nogle ting i livet, før I binder jer og får det kæmpe ansvar at skulle tage vare på en lille ny. For det er en stor opgave, og det kræver styrke i parforholdet, da det kan blive sat på nogle store prøver, når den lille vokser til.

Du kunne også spørge din mor, hvad hun egentlig mener, når hun siger, at du/I ikke er klar til at blive forældre, og hvad hun mener med, at din kæreste ikke kan holde til det. Hun har sagt disse ting ud fra nogle tanker, hun har gjort sig, i forhold til at du er hendes datter (hun vil dig det bedste), og i forhold til noget hun sikkert har observeret hos din kæreste, som måske gør hende utryg set i relation til, om han er klar til at blive far.

Hvorfor er det bl.a. lige, at hun ikke kan lide din kæreste? Har du spurgt hende om det? Det kunne være en god ide, at I fik talt om, hvorfor og hvad din mor ikke kan lide ved ham, og at du samtidig lader hende vide, at du hører, hvad hun siger, men at du er glad for din kæreste og at du er sammen med ham nu, og det må hun respektere uanset hvad.

Men prøv at find ud af, om de ting, som din mor er bekymret for i forhold til din kæreste, måske er nogle tanker du selv har gjort dig om ham en gang – eller måske endda tit. Måske hun har oplevet/set nogle ting, som du faktisk selv har tænkt ikke var så heldige. Prøv at være åben for de ting, hun fortæller dig.

For at få ro på, så få talt med din mor, og fortæl hende at du er rigtig ked af, hvordan tingene har udviklet sig mellem hende og dig – og ikke mindst i forhold til din kæreste. Du er splittet mellem din mor og din kæreste, og i stedet for at blive presset ud i at skulle vælge mellem de to, så få talt om et kompromis, hvor I alle kan være i samme rum uden at skulle vrisse og skændes.

Slutteligt, i forbindelse med at blive forældre, så er mit råd at vente lidt med sådanne planer, til I har fået mere ro på i forhold til din mor. For noget siger mig, at det ikke kun er på grund af jeres snak om at få et barn, at hun reagerer, som hun gør.

Jeg fornemmer, at der er andre ting, som det er nødvendigt at få løst og talt igennem, før I beslutter jer for at få et barn. Hvis det virkelig er jer resten af livet, så gør det vel egentlig ikke noget at vente nogle år, før I byder et lille barn velkommen til verden.

I ønskes alt det bedste.

Kærlige tanker fra,

Graviditet.dk

Giv din vurdering