Skal vi have barn nu eller vente?

Skal vi have barn nu eller vente?Jeg er 22 og er igang med uddannelse til ejendomsmægler (2,5 år endnu)- men her på det sidste har jeg gået rundt med tankerne om at nu vil jeg gerne være mor, jeg ønsker en fin lille mave og en fin lille baby. Jeg har været sammen med min kæreste i 3,5 år og han er den mest fantastiske mand i verden og alt det der.

Han er dog os kun 23 år gammel og er ikke i tvivl om at han ville være en perfekt far, men er bestemt ikke sikker på om han selv har lyst nu (dvs. det har han nok ikke – da han nyder at bruge meget tid med drengene, hvilket jeg ikke mener behøver at slutte fordi man får en lille en?)

Mit spørgsmål lyder på om I mener det er alt alt for ungt at have disse tanker, og om det ville være at “ødelægge” min ungdom???

Hilsen den tvivlende.

 

Kære Tvivlende.

Det er jo nemt at råde dig til at gøre din uddannelse færdig, hvilket jo vil være det fornuftige at gøre. Men det er nogen gange svært at se bort fra den stærke moderfølelse, som du er ramt af. Der er da ikke noget mere fantastisk end en gravid mave, der ender med at blive til en dejlig baby.

Det er dog meget forskelligt hvornår man er klar til dette eventyr. Og tilsyneladende er din kæreste ikke det samme sted som du er lige nu. Når det kommer til at stifte familie er man nok nødt til at lytte en smule til fornuften, for det er ikke længere kun dig og din kæreste, der skal finde ud af det sammen, hvis I får et barn.

Det er i høj grad også barnets hensyn der skal tages. Den bedste forudsætning for en god familiestart er at man er enige om, at begge er klar til at tage ansvaret. For når først barnet er kommet vil der være mange situationer, hvor tingene måske ikke er så nemme og da vil det være vigtigt at I begge er indstillet på at “tage det sure med det søde”.

Du har nok hørt før at forældrerollen ikke altid er så rosenrød, men det er rigtig vanskeligt at sætte sig ind i, når man bare har lyst til at blive gravid og få et barn. Derfor er mit bedste råd at vente lidt endnu til I begge er klar. I har tiden – brug den på livets mange andre facetter. Og glæd dig over at du på et tidspunkt vil blive mor – for det er som du fornemmer – fantastisk.

Mange hilsner

Graviditet.dk

Hvad mener du? Har du haft den oplevelse som »Den tvivlende«? Hvad gjorde du? Har du noget at tilføje? Skriv en kommentar…

Giv din vurdering

Tina Bardenfleth siger:

Hej Alan
Du kan sagtens dyrke sex med din gravide partner under hele graviditen. Og det kan lade sig gøre helt hen til din partner går i fødsel. Hvis hun vel at mærke har lyst! Faktisk siges det, at fødslen kan sættes i gang hvis man er sammen med sin partner i tiden for fødslen, da sæden indeholder stoffet prostaglandin, der også udskilles omkring livmodermunden, når kvinden er klar til at føde. Man mener, at kvindens krop genkender disse stoffer og at det kan være med til at starte fødslen. Men for at det skal virke, skal man nok være temmelig meget oppe over i forvejen. Held og lykke.
Mange hilsner
Tina, DoulaCare

Mette siger:

Hej Alan. Det ville virke lidt mystisk hvis det der skulle til for at lave et barn, var det samme som skulle til for at slå barnet ihjel. Så sex under graviditen er fuldt lovligt, og desuden super sundt – under HELE graviditeten:)

Alan siger:

Hej. Jeg vil høre om man kan dyrke sex med sin partner, mens hun er gravid? Og hvornår er det den sidste gang man have sex før fødsel?