Spar penge på madbudgettet

Smider du også meget mad ud? En stor undersøgelse viser at en gennemsnitlig engelsk husstand smider mad ud for 4.000 kroner om året. Det er 100 milliarder om året i England alene!

Desværre mener man at danskerne smider endnu mere mad ud, fordi vi spiser mere frisk mad der ikke kan holde sig så længe. Hvordan ser det ud hjemme hos jer? Ville det ikke være OK at spare de 5.000 kroner om året, uden at gå på kompromis med mængde og kvalitet?

Det er især brød, pålæg og råvarer til aftensmaden der smides ud i store mængder. En del af løsningen er at skabe et bedre overblik over hvad vi spiser, end det giver blot at beslutte hvad vi skal spise dag for dag. Derfor skal du lave en madplan der spænder over en uge.

Ja ja ja, tænker du så, det har vi prøvet og det glider ud i sandet efter et stykke tid. Og det er rigtigt, sådan har det været for mange der har forsøgt sig med en madplan, men det er ikke selve ideen om en madplan, der er noget i vejen med. Det er vores måde at gøre det på der har fejlet.

For at det skal lykkedes at ændre noget så fundamentalt, som de vaner vi har omkring vores mad, skal det for det første enten løse et grundlæggende problem for én, eller også skal det give én noget som virkeligt gør det værd at gøre. For det andet skal det være lige så let at gøre som det vi plejer at gøre.

Præmien kan være at I faktisk sparer 4000-5000 efter skat om året, plus du sparer tid på indkøb og får en bedre samvittighed overfor miljøet. Og for at gøre det let for dig at gøre. så får du her den lettest tænkelige madplan, ligetil at printe ud. Det fylder kun én side og der er plads til at skrive ugens aftensmad ind samt hele ugens indkøb.

Og hvis de ting der står på skemaet ikke er dem du holder af at spise, så lav dit eget skema efter samme idé, og med dine retter og råvarer på.

Klik her og hent madplanen…

Ideen er således: Søndag aften snakker husstandens medlemmer sammen og bruger fem minutter på at beslutte hvad aftensmaden skal være fra mandag til søndag i den kommende uge. Et godt tidspunkt at gøre dette er lige efter aftensmaden. Man har nemlig bedre sans for sund mad når man allerede er mæt.

Derefter bruger den ansvarlige for indkøb, yderligere fem minutter på at checke hvilke råvarer, I allerede har af de ting der skal bruges, og skriver dem der mangler ind i skemaet. Tilsidst hænges skemaet op på køleskabet, så husstandens medlemmer kan se hele ugens menu.

Resultatet er at alle kender ugens menu på forhånd, man ved hvad der skal bruges og kan købe ind til hele ugen på én gang. Dette giver overblik og evt. rester kan bruges på en hensigtsmæssig måde til f.eks. madpakker eller sammenkogte retter dagen efter.

Klik her og check foreningen Stop Spild af Mad som er lavet specielt for komme det enorme spild til livs. Der er masser af gode ideer.

Hvad mener du? Smider I også meget mad ud hjemme hos jer? Hvad vil I gøre ved det? Hvad gør I for at holde spild af madvarer nede? Skriv en kommentar…

Giv din vurdering

Lisbeth siger:

Køb en vakuumpakker.
Det er altid ærgeligt at smide mad ud. Er man få eller kun én person i husstanden kan det faktisk godt være svært at købe ind i passende mængde. Jeg kan foreslå at man anskaffe sig en vakuumpakker. Når man vakuumpakker sine råvare, pålæg eller færdigretter forlænges holdbarheden op til 5 gange. Det er nemt og effektivt. For eksempel er problemet med at smide det halve ud, fordi man ikke nåede at spise alt pålægget, løst. Rester fra aftensmaden kan nemt gemmes til en anden dag. (Du behøver ikke spise det samme flere dage i træk – er det først vakuumeret kan det holde sig længe)

Henrik Blunck siger:

Super tip. Fuldkommen enig.

Det ærgrer os også altid at smide mad ud – alene ud fra det ideal at så længe der er folk der sulter burde vi andre ikke sløse med ressourcerne. Faktisk er det muligt at justere sit lager enten ud fra madplaner, eller ganske enkelt beslutte sig for f.eks. at købe 3 æbler færre når mange andre bevidstløst går ned og henter 10 stk. frugt ad gangen. Hellere købe det der bliver spist, og så tilpasse sine indkøb efter det reelle behov frem for at fortsætte tendensen.

Spøgefuldt kan vi så bagefter også glæde os over at skraldemanden får knap så ondt i ryggen når vi lærer at styre indkøbene, og dermed hvor meget vi i sidste ende er nødt til at smide ud.