Må jeg spise ost, mens jeg er gravid?

Må jeg spise ost, mens jeg er gravid?Du har sikkert hørt, at du bør holde dig fra de lækre, bløde råmælksoste som camembert og gorgonzola, når du er gravid.

Men hvorfor nu det? Er det en skrøne, eller er der noget om snakken?

Hvad er det, der er i råmælksoste, der skulle være skidt for dig og dit barn under graviditeten?

Og hvilke oste er det præcis, vi taler om?

Vi ser på ”osteforbuddet” her.

 

 
 

Hvorfor må jeg ikke spise ost som gravid?

Det hele handler om en ondsindet bakterie ved navn listeria. Den lever bl.a. i jorden, hvorfra den overføres til det græs, køer, får og geder spiser.

Dermed kan den overføres til råmælk, hvorfra den så kan finde vej ind i vores ost.

Men der kan også være listeria bakterier i andre madvarer.

De seneste dage har vi hørt om et alvorligt tilfælde med en kødfabrik i Danmark, hvis produkter menes at være skyld i ikke mindre end 12 dødsfald.

Pasteurisering, eller varmebehandling, slår som regel listeriabakterien ihjel, men hvis den alligevel overlever, er det nemmere for den at formere sig i modnede bløde oste, og særligt dem med blåskimmel.

Listeria findes i naturen omkring os, og i langt de fleste tilfælde sker der intet ved det.

Det bliver kun et problem, hvis den får lov til at formere sig – dårlig hygiejne, køleskabe der ikke køler maden nok ned (5 grader) og mad der er for gammel er typiske syndere.

Selv om listeriose – infektion med listeria bakterien – er sjælden, har den 20 gange større tendens til at ramme gravide kvinder end andre sunde voksne.

Det er fordi dit immunforsvar er svækket, når du er gravid.

Listeriose kan i værste fald medføre fosterskader og spontan abort, så det er værd at tage advarslerne alvorligt – også selv om kun én ud af hver 25.000 gravide kvinder får listeriose, og kun hver femte af de ramte graviditeter ender i abort.

Så det er værd at tage advarslerne alvorligt.

Men det handler altså ikke kun om ost – pas også på pålæg og pølser (som vi ser det af det seneste udbrud). Tjek, at de ikke har ligget i åbnet pakning for længe, og at hygiejnen er i top, hvor du køber dem.

 

 
 

Må jeg så slet ikke spise ost, når jeg er gravid?

Her er forskerne uenige. Nogle mener, at det er nok, at osten er pasteuriseret, så selv bløde oste skulle være OK, så længe de er det.

Andre mener, du bør holde dig fra bløde oste i det hele taget.

Selv om pasteurisering slår alle bakterier ihjel under selve behandlingen, er der nemlig stadig risiko for kontaminering i pakkeprocessen.

Og eftersom bakterier lever bedst i bløde oste, er det måske værd at undgå dem helt?

Du bør med sikkerhed kunne spise pasteuriserede hårde oste, som gruyere, emmenthaler og lignende, så tag dig en kiks med en af de dejlige oste, og glæd dig så til det store brie- og gorgonzolagilde, når dit barn er kommet til verden.

Giv din vurdering