Stress i familien kan give fede børn

Stress i familien kan give fede børnMan har længe vidst, at stress kan være med til at give den stressede større lyst til at spise forkert og usundt, men nu tyder svensk forskning på, at selv ‘fladmavede’ voksne med langvarig stress, giver øget tendens til, at børn udvikler fedme.
Mange udersøgelser gennem tiden har vist, at stress kan påvirke sundheden. En af de mest tydelige forandringer er overspisning og deraf følgende vægtforøgelse.

I USA offentliggjorde nogle forskere fra Emony University i Atlanta, sidste forår en undersøgelse, hvor man viste en klar sammenhæng. Det skete efter studier af aber.

Aberne fik implanteret en chip, som kunne registrere hvor ofte de forsynede sig fra en madskål. Det viste sig at de med den laveste rang – som ofte blev udsatte for trusler om vold – spiste oftest og mest. De lavest rangerende aber havde tillige et mere usundt spisemønster.

Mange af dem spiste for eksempel natmad, mens lederne nøjedes med at spise om dagen. Da aberne efterfølgede blev undersøgt, viste det sig, at de laveste i gruppen havde et forøget niveau af stresshormonet cortisol. Dermed var aber også i farezonen med hensyn til at udvikle type 2 diabetes.

Det der nu kan undre, er sammenhængen mellem den stressede voksnes større indtag af mad (samt usunde spisevaner), og små børns overvægt.

Svensk forskning har påvist en sammenhæng mellem børns overvægt og forældrestress. Ganske små børn der oplever at forældrene er stressede over længere perioder, tredobler nemlig risikoen for at udvikle fedme. Selvom man tager andre faktorer i betragtning – forældrenes vægt, civilstand, uddannelse m.m. – er denne tentens klar, mener de svenske forskere.

Undersøgelsen er udgivet i det anerkendte “Journal of Pediatrics”, og bygger på en undersøgelse hvor 7443 svenske familier, svarede på en lang række spørgsmål. Forældrene blev blandt andet spurgt, om de på det seneste havde oplevet alvorlige begivenheder.

“Pointen med at spørge på den måde er, at det ikke betyder så meget, hvad man kommer ud for, men hvordan man oplever det” – udtaler Felix-Sebastian Koch, som er ansvarlig for undersøgelsen.

Forældrene blev også spurgt om der var andre ting, der på nogen måde bekymrede eller havde bekymret dem. Der er nemlig meget der tyder på, at bekymring smitter i en familie. Forskerne ville egentlig helst have spurgt børnene selv, men de fleste var for små til at kunne svare. Undersøgelser har dog tidligere vist, at forældrenes bekymringer går ud over børns selvværd.

Forskerne kan endnu ikke forklare, hvorfor børn af forældre med flade maver udvikler fedme, men de har dog et par bud: Måske ændrer børnenes stofskifte sig, når de dagligt oplever stress i familien? Der er også resultater der peger på, at stress kan føre til sløvhed og lækkersult. Felix-Sebastian Koch anbefaler forældre at overveje familiens almene trivsel. Der er jo meget man kan gøre; spis sundere, spis mindre, få mere motion og lær at stresse mindre.

Som skrevet før; er det efter min mening bedre at handle på mistanken, end vente til der ligger entydige beviser på undersøgelser som disse – det er jo trods alt vore børn der er i fare…

Vi hører ofte om fedmeepidemien blandt børn og unge, og måske kunne vi faktisk selv være med til at reducere problemet – ved at reducere vores egen stress.

Hvad mener du? Hvad gør du for ikke at stresse i din familie? Skriv en kommentar…

Giv din vurdering