Tegn på fødsel

Tegn på fødselDet er meget forskelligt hvilken følelse gravide har op til at fødslen går i gang. Men hvad er de mest almindelige tegn på fødsel?

Nogle mærker ikke noget før det sker, mens  andre mærker et stigende besvær med selv de mindste handlinger.

Begge dele er helt normalt.

Og kun én ting er sikkert. Det barn skal nok komme ud på et tidspunkt :). Læs mere om tegn på fødsel herunder.

 

 
 

2 tegn på fødsel

Overordnet set kan en fødsel starte på to måder:

  1. Dit vand går
  2. Du får veer

Det er ikke alle gravide, der oplever at deres vand går som det første. Nogle gravide får veer først, så det er vigtigt at være opmærksom på begge tegn.


 

 
 

1) Vandet går

Et tegn på at fødslen er ved at gå i gang er at vandet går.

Når det siges at vandet går, så betyder det rent faktsk at der går hul på den hinde de omslutter barnet samt vandet, som barnet har levet i.

Du vil kunne opleve at vandet går på flere forskellige måder.

Hvis der kommer et stort plask midt på gulvet, så er der ikke meget at være i tvivl om. Du er ved at gå i fødsel.

Men det kan også være en sivende følelse af urin eller udflåd ligesom du pludselig kan opdage, at der er kommet “noget snask” ud af dig, hvilket kan være et tegn på at din slimprop er gået.

Der er ikke noget krav om at du skal ringe til fødegangen, når dit vand går, men hvis det er det du har det bedst med, så er det helt i orden. Det vigtigste er at du føler dig tryg i processen.

 

 
 

2) Veer

Et andet tegn på at fødslen er ved at gå i gang er at du begynder at få veer.

De første veer mærkes oftest som en spænding over skambenet eller over lænden. De kan meget let virke som menstruationssmerter.

Som tiden går gør bliver veerne stærkere. De kommer med kortere tid imellem, varer længere, når de er der og gør mere ondt.



Hvis du er førstegangsfødende anbefales det at du ringer til fødegangen, når dine veer kommer med 4-5 minutters interval med over 1 minuts varighed. Hvis du er utryg på nogen måde anbefales det naturligvis at du ringer inden.

Andengangsfødende føder ofte hurtigere, og skal derfor også henvende sig til fødegangen tidligere. Aftal med din jordemoder hvor tidligt, eller ring når veerne kommer regelmæssigt og med 10 minutters interval.

De første veer kan være meget forskellige fra gravid til gravid. Nogle gange er de meget uregelmæssige og kommer måske kun en gang i timen, samt varer et par sekunder. Andre gange er de mere regelmæssige med det samme.

Uanset hvad er det vigtigt at du er tålmodig. Du kommer med alt sandsynlighed til at være i fødsel i mange timer, så det gælder bare om at slappe så meget af som muligt mens du kan.

Det er meget forskelligt hvor lang tid der går fra de første veer og ind til du føder. Der kan gå timer, men der kan også gå dage. Du kan have fået regelmæssige veer, for efterfølgende at opleve at veerne aftager igen eller faktisk også stopper helt.

Hvis du er i tvivl om noget som helst – så ring til fødegangen. Og ring uanset hvad inden I kommer. Det er rart for dem at kunne forberede sig på at I kommer.

Tegn på fødsel
3 (60%) 2 Stemmer