Hvis du og din partner har oplevet problemer med at få et barn, vil I ved kontakt til jeres egen læge, blive tilbudt forskellige muligheder for undersøgelser.
Som regel skal I begge have foretaget en fertilitetsundersøgelse, og nogle af undersøgelserne kan klares hos egen læge, og andre undersøgelser bliver typisk foretaget hos en speciallæge i fertilitet, eller på en decideret fertilitetsklinik.
Undersøgelserne af både mand og kvinde foretages for at bestemme, hvilke problematikker der spiller ind i forhold til infertilitet, og for at
undersøge, om der er problematikker hos begge, der i samspil giver en dårlig kombination for at blive gravid.
Mandens undersøgelser
Sædprøver
Sæden er 74 dage om at blive skabt, og er meget påvirkelig for varme, feber og infektioner. Det betyder, at hvis du 74 dage inden du skal afgive sædprøven har feber, så kan dine sædceller være påvirkede af det, og du kan afgive en prøve, der har mindre god kvalitet.
Typisk vil fertilitetsklinikken foretage mere end én sædprøve, netop fordi kvaliteten af din sæd kan være forskellig fra gang til gang, så der laves som regel mindst to undersøgelser af din sæd.
Sæden måles i forhold til:
- Mængden af sæd – der skal typisk være mellem 2-5 ml sæd
- Antallet af sædceller – hvor mange sædceller er der i sædvæsken
- Sædcellernes evne til at bevæge sig, altså hvor aktive er de
- Sædcellernes udseende. Sædceller, der har et normalt udseende, er bedre til at befrugte et æg, og derfor er udseendet en faktor.
Hormoner
Nogle mænd, har ikke nogen forekomst af sædceller i deres sædvæske. Hvis det er tilfældet, vil du få undersøgt dit hormonniveau ved en blodprøve. Hvis du mangler kønshormon kan det påvirke din evne til at producere aktive og sunde sædceller.
Er dette problemet, kan du modtage hormonbehandling, der kan afhjælpe problemet, så din krop kan begynde at producere sædceller.
Genetik
Hvis du får taget en blodprøve, fordi du ikke producerer sæd, så vil du også få undersøgt blodet for at bestemme, om du kan have et genetisk problem. Mangel på sædproduktion kan være på grund af kromosomafvigelser, for eksempel om du har et ekstra x-kromosom eller små fejl på y-kromosomet, der bevirker, at der ikke produceres sæd.
Du vil også blive undersøgt for at afgøre, om du har aflukkede sædveje. Ofte hænger lukkede sædveje sammen med, at manden er bærer af genet for cystisk fibrose. Hvis kvinden også er bærer af samme gen, kan deres barn få sygdommen cystisk fibrose.
Aflukkede sædveje kan også opstå efter medfødte misdannelser, eller efter kønssygdommene klamydia eller gonorré. Har du aflukkede sædveje, så kan sæd eventuelt tages ud af testiklerne med en kanyle, så din partner kan blive insemineret med sæden, eller der kan foretages en in-vitro befrugtning.
Har du har haft betændelse i testiklerne, for eksempel i forbindelse med fåresyge som voksen, så kan du opleve stærkt nedsat sædproduktion, der kan være årsag til infertilitet.
Kvindens undersøgelser
At chancerne for at blive gravid falder med årene, ved de fleste, men der er andre faktorer, der bevirker, at du kan have svært ved at blive gravid. Rygning og overvægt nedsætter også chancerne, og rygning alene nedsætter chancen med op til 15%. Har du en BMI på mere end 30 vil du også have sværere ved at blive gravid.
Undersøgelser for æg og ægløsning
Det skal undersøges, om du har æg i dine æggeledere, og om dine æg er af god nok kvalitet til, at de kan blive befrugtede. Du vil få foretaget en ultralydscanning af din livmoder, hvor lægen kan se antallet af de follikler du har i æggelederne.
Follikler er de små blæreposer, der opbevarer æggene ind til de modnes. Folliklerne brister og ægget bevæger sig ud , hvilket er ægløsning. Når der er ægløsning, er der mulighed for befrugtning. Ultralydsscanningen foregå som regel på en fertilitetsklinik.
Undersøgelse af underliv
Hvis du er blevet henvist til en fertilitetsklink, vil du også blive undersøgt for at se, om dine æggeledere har fri passage.
Dine æggeledere skal være åbne, sådan at et æg kan rive sig løs fra follikel-blæreren og blive befrugtet af en sædcelle. Befrugtningen sker som regel i den ene ende af æggelederen og herefter skal ægget så bevæge sig igennem æggelederen til livmoderen, hvor det skal kunne sætte sig fast.
Æggeledere og livmoder kan undersøges ved en kikkertundersøgelse. Kikkertundersøgelsen foregår som regel på hospitalet. Her vil du blive lokalbedøvet inden undersøgelsen, og du kan komme hjem igen umiddelbart efter.
Aflukkede æggeledere kan være medfødt, men tilstanden kan også være en misdannelse, der kommer som bivirkning efter en infektion.
Hormoner
Din hormoncyklus undersøges for at se om du har en normal menstruationscyklus, eller om din cyklus er uregelmæssig. Har du uregelmæssig menstruation, kan det være du ikke har normal ægløsning, hvilket kan gøre det svært at blive gravid.
Din hormonbalance kan fastslås ved en blodprøve, og her kan lægen vurdere om hormonet progesteron er tilstede i din krop, i et tilstrækkeligt højt tal som viser, om du har haft ægløsning i den pågældende menstruationscyklus.
Har du problemer med din hormonbalance, kan der kan rettes op den, ved at du får tilført hormoner enten ved hjælp af piller eller som indsprøjtning.
Hvis du og din partner er henvist til en fertilitetsklinik eller til undersøgelse på hospitalet, vil jeres undersøgelser blive foretaget sideløbende med hinanden, så lægen kan danne sig et klart billede af, hvor problematikkerne ligger og hvordan han eller hun kan hjælpe jer bedst til at få et barn.
Læs også artiklerne:Fertilitet og sædkvalitet og Fertilitet – Æg og ægkvalitet.