Undgå at blive syg af Salmonella!

SalmonellaNye tal fra Statens Serum Institut viser, at spædbørn og småbørn i 2008 havde ti gange så stor risiko for at blive ramt af en farlig Samonellainfektion, som de havde bare året før.

Heldigvis er der en række ting vi let kan gøre når vi arbejder i køkkenet, som kan minimere risikoen for at vi og vores børn får en Salmonellainfektion.

Der er delte meninger om hvorfor tallene ser sådan ud.

Nogle forskere mener at det er svineproducenterne der skal stramme op på hygiejnen, andre mener at vi hjemme i vores eget køkken skal stramme op for hygiejnen – og det sidste er klart det nemmeste, så lad os fokusere lidt på det.

 

Her er de vigtigste tips til at undgå Salmonella

Følger du de nedenstående tips, mindsker du i høj grad risikoen for at du bliver ramt af en Salmonellainfaktion.

1: Vask dine hænder

Det er vigtigt at vaske hænder grundigt og ofte, når du laver mad.

Du kan nemt sprede bakterier med hænderne.

Derfor skal du huske at vaske dine hænder både før – og imens – du laver mad.

2: Varm op!

- Varm mad skal være varmet ordentligt igennem (mindst 75°C). Høj varme under stegning og kogning dræber bakterier som salmonella og campylobacter.

- Du bør gennemvarme hakket kød, kød i tern og strimler, fisk, fjerkræ og retter med æg.

- Når du genopvarmer mad, er det ikke nok at lune den. Maden skal være varmet helt igennem ved høj varme.

- Hvis du holder maden varm i længere tid, bør den være ordentlig varm hele tiden. Kommer temperaturen under 65°C, kan bakterier vokse, og du risikerer at blive syg.

 

3: Køl ned!

- Kød, pålæg, mælkeprodukter, ost og middagsrester skal opbevares i køleskabet ved højst 5°C.

- Når du køler maden hurtigt ned og opbevarer den koldt, stopper de fleste bakterier med at vokse.

- Varm mad, som du gemmer, skal kun lige dampe af, før du sætter den i køleskabet. Hvis maden står længe fremme på bordet ved stuetemperatur, bliver den en ren bakteriebombe.

Bakterierne stortrives nemlig mellem 20°C og 40°C. I løbet af tre timer kan én bakterie blive til 1000 og efter seks timer til en million!

- Temperaturen i køleskabet kan variere fra top til bund. Der er ofte koldest på de midterste hylder i køleskabet. Tjek jævnligt temperaturen med et termometer.

 

4: Spred ikke bakterier og virus!

- Hold rå madvarer adskilt fra mad, der er færdig og klar til at spise. Husk også at vaske hænder – både før du laver mad, og når du skifter mellem for eksempel råt kød og tilberedt mad.

- Bakterier på hænderne eller på køkkenredskaber bliver nemt spredt mellem forskellige madvarer.

- Det er særlig vigtigt, at du holder råt kød adskilt fra mad, der ikke skal opvarmes.

Skift skærebræt og kniv lige efter, det har været brugt til råt kød. Hvis der kommer bakterier fra råt kød over på salat eller brød, kan det være nok til, at du kan blive syg med mavepine og diarré.

 

5: Når du griller

Når du griller, er det vigtigt, at du holder råt kød på ét fad og det færdigstegte på et andet, rent fad.

Vask hænder, hvis du lægger råt kød på grillen med fingrene. Så kan du undgå at blive syg af bakterier som salmonella og campylobacter.

 

Hvad mener du? Skal vi bare lade stå til og forsøge at lære at kunne tåle disse farlige bakterier, eller skal vi passe på i køkkenet? Skriv en kommentar…