Usikre fædre dna-tester babyer

Et stigende antal mulige fædre dna-tester deres nyfødte baby for at finde ud af om de virkelig er faderen, eller om de måske kan at slippe for at betale børnebidrag.

De seneste to år er der det sket en markant stigning i antallet af internetbaserede dna-laboratorier, som hver især arbejder hårdt på at skabe et marked for dna-tests. En hurtig søgning på nettet viser ikke færre end 26 dna-laboratorier, hvoraf flere er danske.

Ofte siger faderen blot, at han lige vil køre en lille tur med babyen i barnevognen. Uden andre bemærker det, fører han to vatpinde ind langs begge sider af babyens tunge og mundhule. Derefter gør han det samme ved sig selv og gemmer testen diskret i lommen til den kan sendes.

Når resultatet af testen, der koster under 1.700 kr., bliver tilsendt efter et par uger kan faderen, hvis den viser at han ikke er faderen, bruge resultatet til omgående at stoppe betalingen af børnepenge.

Hver tredje mand overraskes af testresultatet – sommer tider endda positivt, fordi moderen ikke – som de troede – er blevet gjort gravide af andre mænd.

Dna-tests kan også bruges til at afgøre søskendeforhold og arveanliggende. Ligesom mange mennesker i en relativt høj aldre får foretaget en test for at bevise f.eks. at man er den rigtige søn eller datter af en bestemt person.

Giv din vurdering