Vandet går – alt du skal vide

Vandet går - alt du skal videDer er flere forskellige måder, hvorpå vandet kan gå. Læs her på siden alt hvad du skal vide når vandet går.

Du kan opleve:

  • En sivende fornemmelse
  • En lind strøm
  • Et stort plask

Hvis du oplever det helt store plask, så er du nok næppe i tvivl.

Men hvis du på nogen måde er i tvivl om, hvorvidt dit vand er gået, eller om du blot har kraftig udflåd, så anbefales det, at du tager et bind på i en times tid og efterfølgende mærker, om det er blevet helt vådt og tungt.

Du er ikke i stand til at holde på forstervand, på samme måde, som du er med urin, så selv hvis du prøver, vil  du ikke kunne holde vandet inde, hvis det er gået.


 
 

Hvad skal du gøre når vandet går?

Hvis dit vand går før uge 37+0, så kontakt med det samme din læge eller jordemoder og snak med dem om, hvordan du skal forholde dig.

Hvis vandet går efter uge 37+0, så er du gået til termin, og det er nu intet i vejen for, at du kan føde.

Når vandet går skal du holde øje med, hvilken farve det har.

Det kan være helt klart, hvilket det er i de fleste tilfælde.

Hvis du har veer, kan der godt opstå nogle små blødninger, hvilket kan gøre vandet en smule lyserødt. Dette gør ikke noget.

Vandet kan også være grønt, hvilket kan være tegn på at dit barn har haft afføring i vandet.

Hvis dette sker, vil der blive holdt ekstra øje med barnet under fødslen, og det er vigtigt, at du fortæller dit fødested, at vandet var grønt.

Ellers er der bare at vente og slappe så meget af som muligt. Veerne vil begynde at komme inden for noget tid, så nu er det bare at forberede dig på en af de største oplevelser du nogensinde får her i livet.


 
 

Hvor meget vand kommer der?

Det er klart, at der kommer mest vand på én gang, hvis der er tale om et plask.

I så fald vil der normalt være tale om, at der kan komme op til 1 l. Der er dog også mange der tale om et par deciliter. Det kommer jo i første omgang an på, hvor meget fostervand du har i maven.

Fostervandet bliver gendannet lige så stille, hvilket også er årsagen til, at du kan blive ved med at sive i alle timerne fra vandet går, til du føde. Du løber simpelthen ikke tør.

Mange vælger at anvende et vådliggerlagen den sidste tid af graviditeten, for at undgå frygten for at opleve et plask i sengen.

Det rapporteres af ca 20% af de gravide oplever et plask, når vandet går.

Vandet går – alt du skal vide
5 (100%) 1 Stemme