Vasa Prævia – Alt du bør vide

vasa præviaSelv om langt de fleste graviditeter forløber uden problemer, er der nogle komplikationer, der kan opstå – selv for en tilsyneladende ”normal” graviditet.

En af disse er Vasa Prævia, eller forliggende blodårer.

Kort sagt handler Vasa Prævia om, at barnets blodkar ligger tæt på livmoderhalsen og dermed er ”i vejen”.

Men hvad præcis er det, der sker, og hvad kan der gøres ved det?

Vi ser på Vasa Prævia her.

 

 
 

Hvad er Vasa Prævia?

Under en normal graviditet sætter moderkagen sig i toppen af livmoderen, hvilket betyder, at moderkagen ikke er i vejen for en normal fødsel.

Normalt fastgør navlestrengen sig til moderkagens midte, så blodårerne omkring den kan sende blod til moderkagens væv for at trække næring og ilt fra moderens blod til barnet.

Men engang imellem – i ca. 1 ud af hver 4.000 graviditeter – går det ikke sådan.

Her sætter navlestrengen sig fast uden for moderkagen, og samtidig ligger moderkagen lavt. Det gør, at blodårerne, der forsyner barnet, krydser fødselskanalens åbning og dermed er ”i vejen”.

Der er ingen fare for barnet, indtil fødselstidspunktet kommer. Men så snart livmoderhalsen åbner sig og vandet går, er der risiko for, at blodårerne sprænger.

Da et spædbarn har meget lidt blod, er der risiko for, at barnet dør under fødslen eller fødes med hjerne- og/eller nyreskader.

Derfor tages barnet altid med kejsersnit, når der er konstateret Vasa Prævia.

Hvis alt andet i graviditeten forløber normalt, og Vasa Prævia er blevet konstateret i tide, er prognosen for barnet god, og det eneste, der sker, er at fødslen foregår ved planlagt kejsersnit.

Men hvis moderen har blødninger, enten før eller under fødslen, er prognosen dårlig. Derfor bliver der oftest tale om et akut kejsersnit, og dermed ofte for tidlig fødsel, for at redde barnet.

 

 
 

Hvordan konstateres Vasa Prævia?

Vasa Prævia kan opdages ved den ultralydsscanning, der foretages i uge 18-20 – den såkaldte misdannelsesscanning.

Lægen eller jordemoderen kan somme tider se, at blodårerne ligger og spærrer for livmoderhalsens åbning.

Men det er ikke altid, det opdages, særligt hvis der ikke er andre komplikationer (såsom blødninger) og dermed ingen grund til at tro, der er noget i vejen. Derfor opdages Vasa Prævia ofte først under fødslen, altså når kvinden begynder at udvide sig.

Jordemoderen eller lægen er trænet til at se efter blodårerne i livmoderhalsens åbning, og hvis det er tilfældet, overføres kvinden straks til en operationsstue for at få foretaget et kejsersnit.

Der kan foretages en såkaldt Doppler-test, der med større sandsynlighed kan teste for Vasa Prævia, og den udføres nogle steder på gravide med høj risiko. I sådanne tilfælde planlægges kejsersnit til uge 37 eller 38.

Det vides ikke, hvorfor Vasa Prævia opstår, men der er nogle tegn på, at f.eks. forliggende moderkage kan disponere for det.

Så det eneste, du reelt kan gøre, hvis du i øvrigt har en god og normal graviditet og er sund og rask, er at holde godt øje med blødninger under graviditeten.

Hvis du bløder, særligt når du tisser, bør du kontakte din læge eller jordemoder for en undersøgelse.

Giv din vurdering