Zikavirus i USA

zikavirus i usaMed zikavirussens udbredelse i Syd- og Mellemamerika, har det været nærliggende at frygte, den ville spredes sig til nogle dele af USA. Der er nu set infektion med zikavirus i USA , nærmere bestemt Miami.

Aedes-myggen, der bærer blandt andet zika, er nu konstateret i staten Florida. Læs mere her om zikavirus i USA og hvordan du bedst undgår at blive stukket.

 

 
 

Zikavirus i USA – hvordan du undgår at blive ramt

Statens Serum Institut fraråder nu gravide at rejse til Florida.

I staten Florida er der inden for de sidste par måneder konstateret 14 tilfælde af personer, der er blevet smittet med zikavirussen. Det er første gang, at personer, er blevet smittet på amerikansk jord. Klimaforholdene i Florida og i Texas er ideelle for virussens spredning, men der er ikke grund til at tro, at virussen vil sprede sig til andre dele af USA.

Myggen, der er ansvarlig for spredning af virussen, hedder aedes-myggen. Den lever nær mennesker, for det er dem, den allerhelst ynder at stikke. Den er ikke kun bærer af zikavirussen men også af dengue-feber og chikungunya og andre vira.

Myggen lever i tropiske og subtropiske klimaer, og Florida er netop fugtigt subtropisk – lige noget for Aedes-myggen, der formerer sig i fugtige områder.

Det ikke er farligt at blive inficeret med zikavirussen. Langt de fleste – og helt op mod 80 %, der bliver inficeret med virussen, er slet ikke klar over, de er syge.

Sygdommen kan give udslæt og influenzalignende symptomer, som ondt i muskler og led. Symptomerne var kun i nogle få dage.

Faren for zikavirussen er ikke stor, med mindre du er gravid. Virussen kan, hvis du bliver inficeret mens du er gravid, forårsage fosterskader og tilstanden mikrocephali hos dit ufødte barn. Læs mere om zikavirussen og mikrocephali her.

 

 
 

Beskyt dig mod zikavirus

Selvom du rejser til lande med forskellige myggebårne vira, behøver du ikke blive stukket. Der er nogle forholdsregler, du kan træffe, så du i videst muligt omfang slipper for myggestik:

  • Brug langærmede bluser og lange bukser.
  • Bær strømper og lukkede sko.
  • Brug myggemiddel – amerikanerne anbefaler kun midler med DEET, picaridin, IR3535 , olie fra citron-eukalyptus eller para-menthanediol. Disse produkter kan også bruges af gravide og ammende.
  • Ophold dig indenfor, hvor der er aircondition og benyt myggenet for døre og vinduer.

Er du ikke gravid, og har du ingen planer om at blive det meget snart, er der ingen fare, og du kan opføre dig som du plejer, når du rejser.

Er din partner på rejse i Florida, og du er gravid, eller I arbejder på at blive det, er det en god idé at vente med at dyrke sex – eller kun at dyrke beskyttet sex i 14 dage og op til 1 måned efter rejsen. Zikavirussen kan smitte gennem mandens sæd til kvinden. Det er også set nogle, men dog meget få tilfælde af smitte fra kvinde til mand.

Vil du vide mere om rejseforholdsregler kan du læse på Udenrigsministeriets hjemmeside her.

Gæsteindlæg af Rikke Korshøj Theill, forfatter til Bogen om Kejsersnit.

 

Giv din vurdering