Zikavirus og sex

zikavirus og sexZikavirussen og hvordan den påvirker os, er stadig på forskningsstadiet og derfor dukker der hele tiden nye informationer op om virussen.

Det er kun kort tid siden, at vi lærte om Zikavirussen og de børn, der blev født med mikrocephali, da store udbrud af den sjældne hjerneskade blev fundet i Brasilien.

Zikavirussen smitter gennem Aedes myggen, og giver lette influenzasymptomer. Mange får ingen symptomer og er derfor slet ikke klar over, at de er smittede.

Den nyeste forskning viser, at zikavirus også kan smitte gennem sex. Læs mere om zikavirussen i artiklen Hvad er Zikavirus.

 

 
 

Seksuelt overført zikavirus

Forskerne mente tidligere, at Zikavirussen kun kunne overføres ved, at man blev stukket af en inficeret myg. Senere hen fandt man nogle enkelte tilfælde af kvinder, der var blevet smittede via deres partners sæd. Det var dog kun i så få tilfælde, at man anbefalede at se tiden an.

Der er i løbet af de senere uger kommet flere tilfælde at seksuelt overført zikavirus, så det er en nu en reel fare, alle bør tage højde for.

I USA har man fundet 14 nye tilfælde i løbet af de sidste par uger, hvor kvinder er blevet smittede gennem deres partners sæd. Der er indtil videre ikke fundet tilfælde af smitte fra kvinde til mand.

 

Brug beskyttelse

Har du eller din partner været ude at rejse i de risikoramte lande, bør I bruge kondom, når I dyrker sex i ugerne efter rejsen. Har du og din partner et ønske om at få børn, bør I vente til 2-4 uger efter, for at være sikre på, at virussen ikke længere er i kroppen og kan smitte.

Er du gravid og har din partner for nyligt været i Sydamerika, er det endnu vigtigere, at I følger forholdsreglerne. Der er ingen klarhed endnu over, hvordan eller hvornår i løbet af graviditeten at zikavirus kan smitte fosteret med mikrocephali.

Sammenhængen mellem zikavirus og mikrocephali er ikke endeligt bevist, men der er med stor sandsynlighed et link.

 

Hvorfor betyder det noget for os i Europa?

Myggen Aedes findes ikke i Europa og vejrforholdene betyder, at zikavirussen ikke kan udvikle sig og blive spredt gennem myggestik. Når virussen kan spredes gennem sæd, har det en helt anden betydning for os.

Der er mange, der rejser til Sydamerika på ferie eller på forretningsrejse, der er i fare for at blive smittet med zikavirussen. Da det ikke er sikkert, at der er symptomer på sygdommen, så kan det være svært at mærke om du er blevet smittet.

Zikavirussen er ikke farlig og bliver du smittet, føles det som en let influenza og varer typisk kun et par dage. Det er alligevel en god idé at søge læge, hvis du mærker influenza-lignende symptomer og har opholdt dig i et af landene i risikogruppen.

De bedste forholdsregler du kan tage, hvis du skal ud at rejse, er at bruge myggespray og have tøj på, der dækker det meste af kroppen. Husk også at sove under myggenet om natten.

Vil du vide mere om Zikavirussen, så læs mere i vores artikler:

Zikavirus og gravide

Zikavirus og hjerneskade

Gæsteindlæg af Rikke Korshøj Theill, forfatter til Bogen om Kejsersnit.

Giv din vurdering