In vitro behandling

In vitro behandlingIn vitro behandlinger kaldes også reagensglas-behandling eller IVF, der står for in vitro fertilisering.

In vitro er latin og betyder ‘i glas’, og den første IVF baby blev født i 1978.

In vitro behandling betyder, at et æg tages ud af æggestokkene og befrugtes med en sædcelle under et mikroskop.

 

 
 

Hvordan foregår in vitro behandling?

In vitro behandling bruges, når du ikke kan blive gravid af forskellige årsager. Har du lukkede æggeledere eller lider du af endometrise, eller har din partner sædceller af dårlig kvalitet, er det muligt at blive gravid ved reagensglasbehandling.

Hele behandlingsforløbet begynder med at du og din partner bliver henvist til en fertilitetsklinik. På klinikken vil du blive undersøgt for at se, om du helt naturligt har ægløsning, eller om du skal have hormonbehandling, for at få ægløsning.

Har din partner dårlig sædkvalitet, eller ingen sædceller, kan de enten trækkes ud af testiklerne med en kanyle, eller der kan udvælges sædceller, der er brugbare fra sædvæsken.

Det er en forudsætning, at du har en normal livmoder, for at det befrugtede æg kan sætte sig fast, og du og din partner må ikke lide af nogen former for kønssygdom på tidspunktet for behandlingen.

Både donor-æg og donor-sæd kan bruges til IVF.

 

 
 

Befrugtningen

Fertilitetslægen vurderer hvornår det er det rette tidspunkt, at tage æg fra dine æggestokke, ved en ultralydscanning. Lægen bruger en tynd, hul nål, der sidder fast på et ultralydsscannings-kateter.

Scanneren hjælper med at finde æggeblærerne, eller folliklerne, der indeholder æg. Du vil være lokalbedøvet under proceduren, og det kan føles lidt ubehageligt mens det foregår.

Mens dine æg bliver fundet og taget ud, skal din partner levere en frisk sædprøve, med mindre du skal bruge donor-sæd. Donor-sæd tages i stedet fra fryseren. Sæden vaskes og de bedste sædceller trækkes ud, for at de kan befrugte æggene.

Sædceller og æg blandes i et mikroskop-glas, og lægges til modning og dyrkning i en inkubator i 2- 5 døgn. Allerede efter et døgn, checker en laborant glasset for at se, om nogle af æggene er blevet befrugtede. Hvis det er sket, beholdes de yderligere i inkubatoren i 2-4 dage, inden de sættes op i din livmoder.

Et befrugtet æg kaldes et embryo. Det, eller de, sundeste embryoer vælges ud, for at du kan blive insemineret med dem.

Nogle klinikker foretager en kromosom-screening inden opsætning af embryoet, hvorefter kun de embryoer, der har alle kromosomer tilstede, og altså giver størst mulighed for graviditet, sættes op.

 

Mikroinsemination

Mikroinsemination bruges, hvis manden har meget få brugbare sædceller. I de tilfælde, kan lægen udvælge en enkelt sædcelle til at befrugte ægget. Sædcellen skubbes direkte ind i ægget, under et mikroskop for at befrugte ægget.

Mikroinsemination kaldes også ICSI, Intra Cytoplasmic Sperm Injection., og udover måden ægget befrugtes på, så er processen den samme, som ved in vitro fertilisering.

 

 
 

Opsætning af embryo

Inden processen er nået så langt, så har du fået hormontilskud af progesteron, der hjælper din livmoder til at klargøre sig til graviditeten. Progesteron hjælper slimhinden med at blive tykkere, hvilket er nødvendigt for at embryoerne kan sættes sig fast.

Som regel opsættes et eller to æg gennem et tyndt kateter, der føres igennem livmoderhalsen ind til livmoderen. Fertilitetslægen bruger ultralydsscanning for at få embryoerne placeret korrekt.

For at undgå risikoen for flerfolds-graviditet, er det ikke muligt at få opsat mere end tre embryoer ad gangen. Om det er et, to eller tre der opsættes, er afhængigt af din alder og din sandsynlighed for at blive gravid, hvilket er afhængigt af hvilke fertilitetsproblematikker, du har.

Efter 14 dage vil du få foretaget en graviditetstest, for at se om embryoet har sat sig fast i livmoderen, og du er blevet gravid.

Læs også artiklen: Undersøgelser omkring fertilitet.

Gæsteindlæg af Rikke Korshøj Theill, forfatter til Bogen om Kejsersnit

 

Giv din vurdering