Gravid uge 9 – er du nu kommet til, og det er de færreste er i tvivl om at de er gravide nu.
Symptomerne vil være så kraftige at de vil være meget svære at ignorere – og du har derudover nu også misset din 2. menstruation i træk.
Din baby i uge 9
Din baby er nu ca. 2 cm lang og begynder at ligne en rigtig baby.
Med bøjet hoved og lemmer, der begynder at ligne rigtige arme og ben med fingre og tæer er det nu tydeligt, at der ikke længere er tale om en haletudse men i stedet et rigtigt barn.
I løbet af denne uge vil din babys mellemgulv udvikle sig. Det er mellemgulvet, der sørger for at din baby kan trække vejret efter fødslen. Din baby vil i denne uge begynde at øve sig på at ‘trække vejret’ inde i maven på dig.
Dette betyder også, at din baby nu kan åbne og lukke munden
Tarmen, som faktisk har udviklet sig i navlestrengen, begynder at bevæge sig ind i maven på din baby, da der nu er blevet plads til dem.
Din krop – gravid uge 9
Du ser stadig ikke så gravid ud udefra, men der er nu ingen tvivl om at du er gravid inden i.
Humørsvingninger, ændringer i brysterne, morgenkvalme og hyppige tisseture er en del af hverdagen, og det vil det sandsynligvis blive ved med at være i en måneds tid endnu.
Det kan være at dine symptomer er så voldsomme at du kan have svært ved at skjule graviditeten for dine venner og på dit arbejde. Overvej fordele og ulemper ved at fortælle dem sandheden, og gør det der føles rigtigt for jer.
Du har ret til et arbejdsmiljø, som er egnet for gravide.
Vær særlig opmærksom hvis du arbejder med kemiske stoffer som ukrudtsmidler, insektgifte, lægemidler, organiske opløsningsmidler og giftige gasser.
Vær også opmærksom på fysiske faktorer som stød, vibrationer, højt tryk, støj, stråling, belastende fysiske stillinger/bevægelser, ekstreme temperaturer og støj.
Læs også: